De solide kan låne, men erhvervslån falder igen

PresseklipØkonomisk Ugebrev, 11. maj 2014

FSR i medierne

Kreditklemmen for danske små- og mellemstore virksomheder er faldende, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer. Det skriver Økonomisk Ugebrev.

En undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer viser, at kreditklemmen, som mange små- og mellemstore virksomheder har oplevet siden 2009, er ved at bløde op. Men selv om situationen er vendt for størstedelen af virksomheder, er manglende finansiering forsat et problem for virksomheder med mindre – eller ingen – sikkerhed at stille.

Ifølge Tom Vile Jensen, Erhvervspolitisk Direktør i FSR – danske revisorer, kan regeringens Vækstpakke være et alternativ til banklån og på denne vis hjælpe de virksomheder, som får afslag i banken.

Vækstpakken har elementer, som " har et klart fokus på at lette adgangen til finansiering - for eksempel styrkelsen af Vækstfondens ordninger og fradraget for investeringer i mindre virksomheder," siger Tom Vile Jensen.