Få virksomheder forbereder ejerskifte

PresseklipHorsens Folkeblad, 18. november 2014

FSR i medierne

Hver femte revisor har inden for de seneste tre år oplevet, at sunde virksomheder har måttet dreje nøglen, fordi det ikke har været muligt at finde en ny ejer. Årsagerne til de manglende ejerskifter er ikke entydige, men en vigtig faktor er, at virksomhedsejerne typisk ikke har forberedt sig til et skifte.

”Man skal betragte sin virksomhed som et hus, der skal sælges. Jo bedre stand huset er i, desto lettere er det at sælge”, siger Sara Sayk, der er chefkonsulent i FSR-Danske Revisorer.

Derudover er det vigtigt, at sælger er afklaret om at skulle noget andet. En undersøgelse foretaget af FSR viser, at den største barriere for ejerskifter er manglende parathed hos den nuværende ejer.

”Sat lidt på spidsen er der mange ejerledere, som tror at de lever evigt. Virksomheden er deres et og alt, som de har grundlagt fra bunden. De er selfmade men og føler naturligt nok et stort ansvar for virksomheden og dens medarbejdere”, forklarer Sara Sayk.