Glem ikke den digitale rykker

PresseklipEpn.dk, 24. april 2014

FSR i medierne

Det kan blive dyrt at overse digitale rykkere og det kan i værste tilfælde betyde bøde eller tvangsopløsning af firmaet. Det skriver Epn.dk.

Hvis virksomheden ikke får indsendt årsregnskabet inden for den fremsatte frist på fem måneder fra afslutningen af regnskabsåret, vil virksomhederne fremover modtage rykkeren i deres digitale postkasse i stedet for med et fysisk brev. Det kan ifølge FSR – danske revisorer være en udfordring for virksomhederne, der ikke nødvendigvis er opmærksomme på, at rykkerne nu kommer digitalt.

"Som udgangspunkt mener vi, at det er fint at udnytte mulighederne for digital post, og det bør heller ikke komme bag på firmaer, at de skal indsende årsrapporten inden for fristen. Men de elektroniske postkasser er trods alt et nyt begreb, som virksomhederne lige skal vænne sig til," fortæller Jakob D. Bernhoft, der er faglig direktør i FSR - danske revisorer.