Hvert tredje danske selskab kører med underskud

PresseklipRitzau Bureau, 15. januar 2014

FSR i medierne

Ifølge en undersøgelse foretaget af FSR – danske revisorer og Experian, er antallet af underskudsdrevne selskaber faldet til 68.000 – et fald på 11.000 sammenlignet med 2012. Antallet svarer til hvert tredje selskab.  Således skriver Ritzau Bureau.

”Vi kan se, at andelen af selskaber med underskud er faldet kraftigt over de seneste fire år” fortæller Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer, og fortsætter.

”Vi skal helt tilbage til opgørelsen i 2008, da kun 28% af selskaberne havde underskud, for at finde en lavere andel af selskaber med underskud. Det er en positiv udvikling, som vi håber fortsætter ind i 2014”.

Forbedringen findes særligt i landbrugs-, jagt-, skovbrugs-, og fiskeribranchen, hvor kun 14,5% kører med underskud. Dårligst stillet står hotel- og restaurationsbranchen. Her kører 33% af selskaberne med underskud.

Også bragt i DR.dk, Politiken, Wood-Supply,dk,  Energy-Supply.dk, Jyskebank.tv, Licitationen – Byggeriets Dagblad, Nordjyske Stiftstidende, Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde.