Professor: Bank og revisor skal skilles

PresseklipDR.dk, 27. januar 2014

FSR i medierne

Kun en klar skillelinje mellem bank og revisor kan redde revisorernes uafhængighed af den bank, de reviderer. Således siger professor og tidligere vismand, Christen Sørensen, til DR.dk.

Christen Sørensen foreslår i stedet, at det fremover skal være Finanstilsynet eller en anden institution, der ansætter revisorerne til revidering af bankerne.

Formand for FSR – danske revisorer, Morten Speitzer, er ikke enig i forslaget, og begrunder:

”Jeg kan ikke se, hvad det bidrager til ud over øget administration. Jeg synes, det fungerer fint, som vi har det i dag.”

Morten Speitzer er derimod glad for de nye regler, som trådte i kraft ved årsskiftet, og som betyder, at fremtidens bankrevisorer skal godkendes af Finanstilsynet.