Retssikkerhed i SKAT til totaltjek

PresseklipPolitikken, 13. april 2014

FSR i medierne

Retssikkerheden i Danmark skal under lup. Derfor iværksætter skatteminister Morten Østergaard nu et omfattende dobbelttjek af retssikkerheden i skattelovgivningen og blandt SKAT-medarbejdere, der forvalter penge. Det skriver Politikken.

Revurderingen af retssikkerheden sker i kølvandet på kritik, der blandt andet omhandler uretfærdig behandling af virksomheder, der må betale formuer i sagsomkostninger, selvom de vinder over myndighederne.

Skatteformand i FSR – danske revisorer, John Bygholm, ser glædeligt på ministerens nye initiativ, og begrunder:

”Vi oplever, at Skat navnlig på nogle områder har tillagt sig en mere og mere aggressiv holdning. Der er fortsat eksempler på, at Skat forsøger at presse noget igennem efter devisen: Betal nu, ellers bliver det meget værre. Derfor er det helt berettiget at tjekke både lovgivning og forvaltningen af den.”

Også bragt i: DR P4, Jyllands-Posten, Avisen.dk

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147