Vær opmærksom på iværksætterselskaber

PresseklipJyllands-Posten, 1. juni 2014

FSR i medierne

FSR – danske revisorer opfordrer til, at revisorerne er ekstra opmærksomme på handel med iværksætterselskaber. Det skriver Jyllands-Posten.

Den skærpede opmærksomhed skyldes, at iværksætterselskaber kan stiftes for bare én krone, og derfor ikke nødvendigvis råder over høj soliditet.

Erhvervspolitisk direktør i FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen, anbefaler derfor, at samhandelspartnere skal sikre sig oplysninger om iværksætterselskabernes økonomi, inden en eventuel handel skrives under.