Revision er en simpel nødvendighed

PresseklipJyllands-Posten, 23. juli 2014

FSR i medierne

Hvis man lemper revisionsreglerne kan dårlige virksomheder nemmere ’snøre’ forretningspartnere. Det skriver Jyllands-Posten.

Når virksomheder udarbejder årsregnskaber, som efterfølgende får en blåstempling af en uafhængig revisor, tjener det et vigtigt formål. Det mener FSR – danske revisorer, som desuden advarer om, at en yderligere lempelse af revisionspligten ikke vil gavne dansk erhvervsliv, men snarere vil skabe usikkerhed og øget risiko. Udmeldingen kommer efter EU’s ønske om, at helt fritage små virksomheder fra at offentliggøre regnskaber.

”Det ville være en fuldstændig omvæltning af regnskabsrapporteringen i Danmark, hvis man udvander regnskabspligten for op til 80.000 små virksomheder. Det ser vi på med stor skepsis, for regnskaberne bruges af en stribe aktører”, siger Charlotte Jepsen, adm. dir. i FSR - danske revisorer.

Også bragt i: Berlingske, TV2/Finans Online