Færre mister job ved konkurser

PresseklipJern Og Maskinindustrien, 13. februar 2015

FSR i medierne

2014 bød på næsten 2.000 færre tabte job ved konkurser end 2013. Det skriver Jern Og Maskinindustrien.

En analyse fra eStatistik og FSR – danske revisorer viser, at antallet af tabte job ved konkurser er faldet siden 2013.

"Det er sjældent, at konkurser bringer gode nyheder, men i dette tilfælde er det svært at udlægge tallene anderledes. Vi kan se, at både antallet af konkurser og jobtabet er faldet kraftigt over de seneste år, og det peger på, at dansk erhvervsliv stille og roligt har formået at arbejde sig ud af krisen. Det er særligt værd at bemærke, at en branche som industrien, hvor virksomhederne ofte er større og en konkurs derfor resulterer i et større jobtab, er inde i en særdeles positiv udvikling," siger Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR - danske revisorer.