Kristen forening fik ulovligt millionlån

PresseklipAltinget.dk, 1. december 2015

FSR i medierne

Rejseselskabet Unitas har brudt loven ved at låne sine ejere i KFUM og KFUK mere end to millioner kroner. Vi var i god tro, siger direktøren i selskabet.

Formelt set er det rejsebureauet Unitas, der har brudt loven ved at give sine ejere et såkaldt ulovligt kapitalejerlån.

Den slags lån er problematiske blandt andet fordi leverandører kan tro, at det långivende selskab har en sundere økonomi, end det reelt har, forklarer Charlotte Jepsen, direktør i FSR- Danske Revisorer.

"Der er en risiko for, at de penge, som kreditorer tror, er der, ikke er i selskabet, men i ejerens lommer. Så hvis selskabet går konkurs, og ejeren ikke kan betale lånet tilbage, er der en risiko for, at man ikke får sine penge," siger hun.