Advokatdirektør beskyldes for dobbeltrolle i revisorkrig

PresseklipBørsen, 25. januar 2016

FSR i medierne
Forslaget til en ny revisorlov, der lader store unoterede firmaer slippe for strengere revisorkrav, sender advokater og revisorer på kollisionskurs

Direktøren for Danske Advokater, Paul Mollerup, beskyldes for at ville sammenblande forskellige kasketter i slagsmålet om den nye revisorlov, der skal vedtages i juni.

Som formand for regeringens nye implementeringsråd skal han arbejde for, at danske firmaer ikke pålægges strengere krav end virksomheder i andre EU-lande

Hos FSR-danske revisorer kalder adm. direktør Charlotte Jepsen, det "bekymrende".

"Det er afgørende for os, og for resten af erhvervslivet tænker jeg, at der er tillid til, at formanden objektivt og uvildigt varetager opgaven med at sikre den mindst byrdefulde implementering af EU-regler, som netop er Implementeringsrådets formål, og ikke forfølger advokaternes dagsorden og interesser i rollen som formand" siger hun.
 

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147