FSR stiller skarpt på ejerskifte

PresseklipIdag.dk, 12.januar 2016

FSR i medierne

FSR - danske revisorer holder torsdag den 14. januar 2016 SMV-forum for at stille skarpt på ejerskifter/generationsskifter i ejerledede virksomheder. -Der er under finanskrisen skabt en stor pukkel af ejerledede virksomheder, der ikke er blevet ejerskiftet. Vi vil gerne diskutere ejerskifter som en udvikling af virksomheder og ikke som afvikling,- siger Erhvervspolitisk direktør Tom Vile Jensen, FSR.

Kl. er fem minutter i 12 for mange ejerskifter. FSR stiller skarpt på ejerskifter i de kommende uger, da mange revisorer alligevel er på besøg i virksomhederne i forbindelse med årsregnskabet.

Ifølge FSR er revisoren den sparringspartner, der er tættest på ejerlederen i de ejerledede virksomheder. Og da det er højsæson for årsregnskabet, og revisoren alligevel er på besøg i den ejerledede virksomhed, hvad er så mere naturligt også at tale om virksomhedens fremtid og et eventuelt ejerskifte.

-Vi vil rigtig gerne være sparringspartner på ejerskifter. Vi prøver at italesætte ejerskifte som en udvikling af virksomheden og ikke som en afvikling. Mange virksomheder står over for den udfordring, at enten skal de finde en ny ejer eller også skal de afvikle den. Det er en vanskelig situation for en ejerleder,- siger Erhvervspolitisk direktør Tom Vile Jensen, FSR.


Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147