Omkostningsgodtgørelse forgylder advokatbranchen

PresseklipBørsen, 25. januar 2016

FSR i medierne
Tiltaget om at genindføre omkostningsgodtgørelsen får positive efterskælv hos advokat- og revisorbranchen, der kan se frem til større omsætning

Advokat- og revisorbranchen kan se frem til en øget omsætning, hvis skatteminister Karsten Lauritzens (V) tiltag om at genindføre fuld omkostningsgodtgørelse til virksomheder og fonde, der fører skattesager mod Skat, bliver vedtaget.

"Man kan frygte, at der har været skatteydere, som har valgt ikke at føre en skattesag på grund af, at der ikke har været omkostningsgodtgørelse. Det betyder, at hvis den skatteyder nu vælger at føre sagen, så får rådgiverbranchen en øget omsætning, og det er vi selvfølgelig ikke kede af, det giver sig selv," siger Bjarne Gimsing, der er formand for FSR's skatteudvalg.