Revisorer hjælper med vækst

PresseklipDagbladet Roskilde, 3. november 2016

FSR i medierne

Revisorbranchen har en vigtig rolle som vækstrådgivere for små og mellemstore virksomheder, siger administrerende direktør i FSR - danske revisorer Charlotte Jepsen.

”I takt med, at flere virksomheder har fået nej til lån i banken, har de rettet fokus mod alternative finansieringskilder. Offentlige ordninger som Vækstfonden er en mulighed. Crowdfunding vinder frem. Det stiller virksomhederne i den situation, at de skal ud og præsentere virksomheden for investorer, privatpersoner og andre, der skal overbevises om projektets levedygtighed. Derfor har virksomhederne i stigende grad brug for finansielle rådgivere, der kan bidrage til, at en sådan præsentation foregår professionelt, ” slår Charlotte Jepsen fast og fortsætter:

”Der er behov for, at det, virksomheden siger om sig selv, hænger sammen og er troværdigt. Revisorerne kender virksomhederne. De har et bredt kendskab til dansk erhvervsliv. Derfor kan de hjælpe virksomhederne. ”