Risiko for skattesnyd i små firmaer

PresseklipDR.dk, 7. december 2016

FSR i medierne

Titusindvis af små firmaer kan helt lovligt fravælge at lade en revisor kigge dem over skulderen, når de laver regnskaber. Det blev besluttet politisk i 2006.

Sidste år havde 93.000 små firmaer fravalgt at lade en revisor kigge regnskaberne igennem. Det viser en ny undersøgelse fra brancheforeningen FSR - danske revisorer.

Revisorerne regner med, at omkring 12.500 af selskaberne ville have fået en eller flere røde streg i regnskaberne, hvis en revisor havde gennemgået dem.

”Det er så godt som umuligt for Skat at opdage de her virksomheder. Tidligere skrev revisoren jo i regnskabet, at her er et problem. Her er overtrådt noget skattelovgivning eller her er taget et ulovligt lån som skal beskattes. Regnskabet blev sendt ind til Skat og så kunne Skat tage fat i virksomheden. Det kan Skat ikke længere. Og i takt med at det her mørketal af selskaber som ikke bliver revideret det vokser jo sværere bliver opgaven for skattemyndighederne. For de ved reelt ikke hvor overtrædelserne finder sted, " siger erhvervspolitisk direktør i FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147