S-formand i ny offensiv mod skattely

PresseklipPolitiken, 1. maj

FSR i medierne

Mere kontrol med banker, højere straffe og et skærpet rådgiveransvar er på bordet i et nyt udspil fra Socialdemokraterne, der vil bekæmpe dansk skatteunddragelse.

I kølvandet på verdenshistoriens største læk af informationer om skattely - de såkaldte Panama Papers - er Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, klar med en ny plan for en styrket beger kæmpelse af skattely og skattespekulation i Danmark.

Ud over hårdere straffe for skatteunddragelse skal bankerne som noget nyt have pligt til at indberette oplysninger om samtlige transaktioner, de foretatil lande, som opfattes som skattely.

Derudover bør det såkaldte rådgiveransvar skærpes, så det bliver lettere at straffe revisorer og bankfolk med fængsel, hvis de medvirker til skatteunddragelse.

Hos FSR - danske revisorer, brancheorganisationen for godkendte revisorer, forklarer adm. direktør Charlotte Jepsen, at man principielt ikke er imod et skærpet rådgiveransvar, men at det i så fald skal følges op af mere tydelige regler på området.

"Det er afgørende, at politikerne bliver mere præcise på, hvad der er lovligt og ulovligt - hvad der er skatteunddragelse, og hvad der er skatteoptimering. Skærper man ansvaret uden at sikre en nøje definition på, hvor grænsen går, så udfordrer man rådgivernes retssikkerhed, fordi de har pligt til at yde den mest optimale rådgivning og derfor kan havne i gråzoner, " siger Charlotte Jepsen.

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147