Små virksomheder vælter sig i alvorlige regnskabsfejl

PresseklipFinans, 16. august 2016

FSR i medierne

Hvert fjerde regnskab er behæftet med fejl, som revisor finder, inden regnskabet afleveres. Det viser, at der blandt små virksomheder uden revisor sker en rå udryddelseskamp, siger Claus Holm, professor i revision.

Der er væsentlige fejl i omkring hver fjerde regnskab. Det viser en undersøgelse af regnskaberne, som er blevet aflagt for 2015, som FSR - danske revisorer har gennemført.

”Helt overordnet viser undersøgelsen, at virksomhederne ikke rigtigt bliver klogere. Det er fortsat revisor, der er bagstopper for fejl i regnskaberne, og især de små virksomheder har svært ved at gøre regnskaberne færdige uden hjælp fra revisor, ” siger Claus Holm.

Fejlene er uproblematiske i den forstand, at de jo blive stoppet af revisor. Men igennem de senere år er revisionspligten blevet stadig lempeligere, og i en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen sidste år fremgik det, at omkring 120.000 kan fravælge revision af regnskabet, og en stor del af dem vælger at gøre det.

”En tredjedel af danske A/S'er, aps'er og ivs'er bliver ikke længere revideret. Udfordringerne er klart størst hos de mindre virksomheder, der ikke har en decideret økonomifunktion, ” vurderer Tom Vile Jensen, erhvervspolitiske direktør i FSR – danske revisorer.

FSR – danske revisorer har en naturlig forretningsmæssig interesse i, at så mange virksomheder som muligt bruger en revisor til at revidere regnskabet - det giver mere omsætning til medlemmerne.

For mange vil det blive en dyr beslutning at spare omkostningerne til en revisor, tror han.

”Mange små virksomheder vil formentlig gå nedenom og hjem på den konto, fordi de arbejder videre på et forkert grundlag, fordi revisor ikke ser det. Det, de sparer på revisor, kommer nogen dermed til at betale på anden vis, ” siger Claus Holm.

Følg linket for at læse orginalartiklen