Udbetaling af milliarder er stoppet i Skat - nu løber der renter på

PresseklipFinans.dk, 2. marts 2016

FSR i medierne

Efter mere end et halvt års totalt stop for refusioner af udbytteskat på grund af mistanker om svindel, hober sagerne sig op i Skat. Skat forventede oprindeligt at genoptage udbetalingerne inden 6 måneder, men det er ikke sket, og nu begynder der at løbe renter på.

I et skriftligt svar til Finans oplyser Skat, at forklaringen bl.a. er, at sagsmængderne har ændret sig betydeligt på kort tid.

”Dertil kommer, at det i praksis har vist sig at være særdeles problematisk og ikke mindst tidskrævende for de tilbagesøgende parter, at fremskaffe den fornødne dokumentation for, at man er berettiget til at få tilbagebetalt indeholdt udbytteskat, ” hedder det desuden.

Ifølge to eksperter er sagen uheldig for både aktionærer, der har penge til gode, og danske skatteydere, der nu skal betale renter.

Men det er alligevel forståeligt:

Brændt barn skyr ilden, og det er vel fair nok at sige: Vi er blevet snydt én gang. Det må ikke ske igen, og så må vi betale, hvad det koster, ” siger skatteretsprofessor Jan Pedersen fra Aarhus Universitet.

Formand for skatteudvalget i FSR - danske revisorer Bjarne Gimsing er enig:

”Når man har haft en svindelsag af de dimensioner, kan ingen jo holde til, at man ikke trækker i nødbremsen og først udbetaler pengene, når man er helt sikker på, at der er tale om lovlige krav, ” siger han.

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147