Martin Thorborg i ny satsning: Vil erstatte revisorer med robotter

PresseklipFinans, 18. april

FSR i medierne
Den kendte danske serieiværksætter Martin Thorborg, der er direktør i softwareselskabet Dinero, er klar med en ny, stor satsning.

Efter to års udviklingsarbejde lancerer Dinero mandag et nyt bogføringssystem, der gør det muligt for små virksomheder at klare deres årsregnskab og selvangivelse med få klik.

”Førhen var en bogholder eller revisor et must for nærmest alle små virksomheder og iværksættere. Det, mener jeg, at vores nye service ændrer radikalt, fordi det med få oplysninger fra vores kunder direkte kan udarbejde både årsregnskabet og tallene til selvangivelsen, ” siger Martin Thorborg.

Martin Thorborg mener, at Dineros nye service er et godt eksempel på, hvordan automatisering breder sig fra industribranchen til de tunge videnserhverv.

»Det er klart, at bogholderen og revisorens ”low level”-opgaver, såsom at bogføre og lave årsregnskaber for mindre virksomheder, synger på sidste vers,« lyder det fra Dinero-direktøren.

I revisorbranchen er man enig i, at bogføringsopgaver i stigende grad bliver erstattet af digitale løsninger.

”Sådan er udviklingen, ” siger Charlotte Jepsen, adm. direktør i brancheforeningen FSR.

”Men det skaber også nye muligheder for revisorerne. De kan tilføre yderligere værdi til virksomheder i form af rådgivning, analyser og datafortolkning. Og deres dybe indsigt i hver virksomhed – og brede indsigt i erhvervslivet – giver dem en unik og værdifuld position, ” siger hun.

Kontakt

  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147