Kri­sesty­ring læg­ger re­viso­rer­ne ned – er­hvervs­liv i sam­let ap­pel: Ud­sæt fri­ster for års­regn­ska­ber

PresseklipBørsen, 20. marts 2020

FSR i medierneRegnskab

Nedenstående er et resumé. Læs hele artiklen hos Børsen.

Erhvervslivet opfordrer ministeren til at udsætte fristen for årsregnskaber for alle virksomheder med en måned. Udskydelsen af fristen kan give tid, til at revisorerne og virksomhedernes finansielle nøglemedarbejdere kan koncentrere sig om at redde virksomheden uden samtidig at frygte bøder eller tvangslukning, hvis krisehåndteringen får tidsfristerne for årsregnskaberne til at skride.

Hos revisorerne giver krisestyringen kapacitetsproblemer på et tidspunkt, hvor der normalt er rigeligt at gøre med at gøre årsregnskaberne klar. Det er en udfordring at kæmpe på flere fronter samtidig, understreger Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR - danske revisorer.

“Mange af virksomhederne er i en alvorlig kamp for at overleve. I den forbindelse trækker de i stort omfang på revisorerne i forhold til akut likviditetsstyring. Udfordringen er, at revisorerne i forvejen er midt i højsæsonen med årsregnskaberne. Det er en svær situation. Tag lageroptælling som eksempel, som ofte kræver, at man er fysisk til stede. Det kan vanskeligt lade sig gøre i den nuværende situation. Derfor er der brug for fleksibilitet,” siger Charlotte Jepsen.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198
  • Anders Lau

    Kommunikations- og analysechef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147