Hvad koster en HD på landets fire universiteter?

NyhedFSR – danske revisorer har øget fokus på omkostningerne for revisorbranchen, når den sender sine medarbejdere på HD og CMA. Regningerne vokser med fremdriftsreformen, men HD-priserne er dog stabiliseret.

Analyse

En analyse af prisudviklingen af HD-uddannelsen på fire danske universiteter viser, at de studerende i Syddanmark er dem, der skal betale mest for en samlet HD-uddannelse. Hverken Copenhagen Business School eller Aalborg Universitet har hævet priserne for studieåret 2015/2016, mens Aarhus Universitet har hævet prisen med tre procent.

Nordjyderne har stadig den billigste HD-uddannelse, og skal kun slippe 93.000 kroner for en samlet HD-uddannelse, hvorimod man skal betale 108.200 kroner for en samlet HD-uddannelse på Syddansk Universitet.

Ifølge FSR – danske revisorers erhvervspolitiske direktør Tom Vile Jensen er det ekstra interessant at følge priserne på HD-uddannelsen, nu hvor fremdriftsreformen blandt andet har betydet, at revisionsvirksomhederne også skal betale for de studerende, der tager en cand.merc.aud.-uddannelse på deltid.

”Fremdriftsreformen betyder, at rigtig mange revisionsfirmaer nu skal betale godt og vel 100.000 kr. per medarbejder for at gennemføre en cand.merc.aud. Den regning kommer oven i de godt 100.000 kr., som vores medlemsfirmaer i forvejen skal betale for de studerendes HD-forløb. Der er næppe nogen andre brancher i erhvervslivet, der betaler så meget for at uddanne unge og give dem en karriere”, siger Tom Vile Jensen og fortsætter

”De samlede stigende omkostninger på de uddannelser, der er essentielle for revisorbranchen, er en uheldig udvikling, for det betyder, at der kommer færre ind på en HD-uddannelse eller en cand.merc.aud,” siger Tom Vile Jensen.

Læs hele analysen
Udviklingen af priser på HD-uddannelsen 2015

Om analysen
FSR – danske revisorers analyse dækker udviklingen i priserne for en HD-uddannelse i perioden 2005 til 2014 på henholdsvis Copenhagen Business School (CBS), Aarhus School of Business (ASB), Syddansk Universitet (SDU) og Aalborg Universitet (AAU).

Kontakt

  • Tom Vile Jensen

    Direktør - Erhvervspolitisk Center

    3369 1051
    4193 3151
  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147