Magasin: Fremtidens rapportering

NyhedVerden er i forandring, og det er rapportering også. Virksomhedernes rapportering vil forandre sig i både form, indhold og præsentation. FSR – danske revisorer sætter fokus på, hvad fremtidens rapportering byder på for store virksomheder i nyt magasin.

RegnskabRevisionCSRDigitale regnskaber

”Verden forandrer sig radikalt. Vi står midt i den fjerde industrielle revolution – og hvis ikke vi allerede er begyndt at forstå, hvad den betyder for os, som forbrugere, virksomheder, revisorer og rådgivere, er det på høje tid at komme på omgangshøjde. Vi ønsker i foreningen at informere og præge debatten omkring fremtidens rapportering. Derfor sætter vi med udgangspunkt i blandt andet virksomheders og investorers forventninger fokus på området i et nyt magasin,” siger faglig direktør hos FSR – danske revisorer, Brian Wessel.

Magasinet sætter fokus på de mange forskellige interessenters synspunkter, og de forandringer de ser i virksomhedernes fremtidige rapportering.

Udover interessenternes og foreningens egne holdninger har magasinet en række nedslagsområder i centrale tendenser og nye forslag til form og indhold, som vil påvirke fremtidens rapportering.

”I foreningen, mener vi, at tre tendenser vil være afgørende for fremtidens rapportering. Først og fremmest vil den blive mere fremadskuende. Samtidig vil finansiel og ikke finansiel information i højere grad blive tænkt sammen. Endelig vil vi med den teknologiske udvikling se en efterspørgsel på nye former for tillids-parametre fra uafhængige tredjemænd i form af validering af systemer og data,” siger Brian Wessel.

 

Læs hele magasinet her
 Uddrag fra magasinet

Konsekvensen ved ikke at møde de nye vilkår er, at man som virksomhed bliver irrelevant.
Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesmedlem, World Economic Forum

Har standarderne spillet fallit?
Standarderne for rapportering er for smalle. Udviklingen af rapportering skal være mere fri. 
Virksomheder skal ifølge Novo Nordisk bruge rapportering til mere end at fremlægge finansielle resultater. Den skal give konteksten for langsigtede beslutninger.
IT-teknologier vil forandre alt for revisor
Blockchain-teknologi, avancerede søgemaskiner og robotics giver nye muligheder for at håndtere data. Det betyder en anden form for revision og nye muligheder for rapporteringen.
”Jeg forventer, at det ikke-finansielle indhold om blandt andet CSR, klima og miljø vil betyde lige så meget som det finansielle.” Torben Möger Pedersen, CEO, PensionDanmark Eksperimenterende, digital og principbaseret
Én internetbaseret rapportering til alle.
Det er tanken bag CORE & MORE-modellen – et bud på formen for fremtidens rapportering fra den europæiske revisororganisation, FEE. Hjørnestenene for FEE’s forslag er teknologi og målrettet indhold.


 


 

 





 

 

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126
  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169