Nytænkning i skattekontrollen nødvendig

NyhedFSR - danske revisorer foreslår en modernisering af skattekontrollen. Regeringen bør prioritere indsatsen mod de bevidste snydere blandt virksomheder mens virksomheder, der har styr på deres skattesager, skal have færre besøg fra SKAT

SkatVærdien af revision

FSR – danske revisorer foreslår i dagens udgave af Dagbladet Politiken, at SKAT moderniserer skattekontrollen af virksomhederne. Det indebærer bl.a., at der gives en skattekontrolfordel til de virksomheder, der fx lader sig revidere eller har tilknyttet en revisor ifm. selskabsselvangivelsen. SKAT’s ressourcer kan så i stærkere grad målrettes de ca. 10 pct. af de danske virksomheder, der decideret snyder med skatten – de såkaldte modspillere. 

”De danske virksomheder vil generelt gerne betale den skat, de skal. Men en stadig hårdere kerne af bevidste snydere resulterer i provenutab i milliardklassen. En regning, som kun de lovlydige virksomheder og skatteborgere er der til at betale. Det er en uholdbar udvikling, hvor nogle få virksomheder på den måde kan opnå en markant konkurrencefordel ved at snyde på skattevægten”, siger Charlotte Jepsen, adm. Direktør i FSR – danske revisorer. 

Analyser peger bl.a. på, at virksomheder uden brug af revisor oftere optræder i statistikken over virksomheder, der er modspillere. Samtidigt har SKAT’s kontrol af virksomhederne over en årrække været stærkt udfordret på grund af mangel på ressourcer i SKAT, imens der et større kompetenceefterslæb blandt de godt 6.000 skattemedarbejdere. Skatteministeren har på den baggrund bebudet en større investering i SKAT.

”Skatteministeren har tilkendegivet, at der er behov for en betydelig investering i SKAT. Vi foreslår sammen med Dansk Told og Skatteforbund, at regeringen prioriterer indsatsen mod de bevidste snydere blandt virksomheder, og at der afsættes penge til en modspiller-task force. Til gengæld foreslår vi, at virksomheder, der har styr på sagerne, ikke bliver kontrolleret i samme omfang. Det kan fx være virksomheder, der har ladet sig revidere”, siger Charlotte Jepsen.

Antallet af selskaber i Danmark er siden 2006 steget med 136.000 og rundede ved årsskiftet 700.000. I samme periode er antallet af ansatte i SKAT faldet med 3.000 mand. Det kalder på nye løsninger for både myndigheder og virksomheder. 

”Et af forslagene er, at en revisor efter ønske fra virksomhederne kan gennemføre et skattetjek af deres skatteselvangivelse. Revisor forestår da en række kontrolopgaver, der rapporteres til SKAT. Et pletfrit skattetjek resulterer så i, at risikoen for virksomheden til at blive udtaget til kontrol af SKAT bliver væsentlig mindre”.   

Intentionen med et styrket samarbejde på tværs af myndigheder, revisorer og virksomheder er at gøre det nemmere for alle parter.  

I de kommende måneder vil FSR – danske revisorer færdiggøre arbejdet med et udkast til et skattetjek. Herefter vil foreningen tage dialogen med Dansk Told og Skatteforbund og myndighederne om en endelig udformning af et skattetjek.   

De tre tiltag er: 

1: Investering i SKAT’s medarbejdere

SKAT’s medarbejdere har brug for uddannelse og løbende opkvalificering for at kunne honorere det service-niveau og den kontrolintensitet, som virksomheder og borgere med rette kan forvente af SKAT. Og medarbejderne skal have bedre indsigt i, hvordan og på hvilke præmisser en virksomhed fungerer. Det skal klæde dem på til en effektiv og risikobaseret kontrol med fokus på de virksomheder, der bevidst snyder. Det kræver både teknisk og faglig kunnen, og det kræver nye analytiske og metodiske kompetencer, så medarbejderne kan se sammenhænge og uregelmæssigheder i de store datamængder, som SKAT har til rådighed. Det er ikke nok at besøge flere virksomheder, der er også behov for en opgradering af medarbejderne i forhold til IT-kompetencer og bedre analyseredskaber, hvis en samlet investeringsplan skal gå op i en højere enhed. 

2: Skattekontrolfordel til ”medspillere”

Langt de fleste danske virksomheder er medspillere og vil gerne betale den skat, de skal. De virksomheder bør i udgangspunktet udsættes for mindre kontrol. Vi taler om de virksomheder, hvor der aldrig har været konstateret problemer med skatten, som altid indberetter deres moms og skat til tiden og afleverer deres årsregnskab inden for lovens frist. Mange af de virksomheder bliver revideret eller har en revisor til at hjælpe med indberetningen til skat. De lader sig på den måde delvist skattekontrollere. Her har revisionen en forebyggende effekt, som ofte er langt mere effektiv end en opfølgende kontrol. Derfor kan man med fordel mindske kontrolbesøgene hos virksomheder, som har et anmærkningsfrit regnskab og koncentrere sig om de virksomheder, hvor risikoen for snyd er størst.

Men forebyggelse rækker ikke alene. Vi foreslår derfor en forsøgsordning med et særligt skattetjek. Det går ud på, at der foretages en række ekstrakontroller allerede inden virksomheden indberetter sin skat.  Det kan eksempelvis være undersøgelse af fri bil. Det kan være en revisor, der gør det efter at have hjulpet med regnskabet og i forbindelse med virksomheden indsender sin selvangivelse. Kontrollen bliver derved effektiv samtidigt med, at virksomheden bebyrdes mindst muligt.  Lader en virksomhed sig frivilligt kontrollere på denne måde, skal den til gengæld have en kontrolfordel ved ikke at få besøg fra SKAT. Men det er klart, at der altid kan opstå forhold, som gør, at et kontrolbesøg bliver nødvendigt.

3: Etablering af ”Modspiller-Task force”

Skal udfordringerne med skattesnyd bekæmpes, er der også brug for en målrettet kontrol af de, der bevidst vil snyde i skat. 10 % af virksomhederne er såkaldte ”modspillere” og snyder bevidst i skat. SKAT fører kun kontrol med i alt 3 pct. af vores samlede virksomheder. Det vil sige, at langt hovedparten af de 70.000 virksomheder og erhvervsdrivende, som er modspillere, aldrig bliver skattekontrolleret.

Derfor foreslår vi, at SKAT får ressourcer til at oprette en særlig task force til kontrol af modspillerne. Kontrollanterne skal både være mere fysisk opsøgende over for virksomhederne, men samtidigt også gøre brug af digitale løsninger for at finde de, der er modspillere. Et særligt indsatsområde er moms og især momsrefusionerne, hvor virksomhederne i 2015 anmodede om udbetaling af 226 mia. kr. Kun 1,9 pct. af momsindberetningerne blev kontrolleret i 2015. Det skal selvfølgelig være nemt og ubureaukratisk at få moms tilbage for virksomhederne. Men 1,9 pct. svarer til en kontrol af moms’en en gang hvert 25. år hos en virksomhed med halvårlig indberetning.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198
  • Tom Vile Jensen

    Direktør

    3369 1051
    M: 4193 3151
  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147