Grønthøster tager toppen af regnskaberne: Flere selskaber afleverer færre oplysninger

Antallet af selskaber, som indsender regnskab efter de såkaldte mikroregler, stiger fortsat.
Den 1. juni havde 15.987 selskaber indsendt et mikroregnskab mod blot 2.658 i 2018. Dermed er antallet af mikroregnskaber mere end femdoblet, og de udgør 10% af alle regnskaber indberettet i 2019.

Det er muligt for de mindste danske selskaber at benytte mikroreglerne, som betyder, at der kan udelades en række oplysninger i selskabets årsrapport.
Hos FSR – danske revisorer følger man udviklingen, da den øgede brug af mikroreglerne reducerer den viden, offentligheden kan hente om de danske selskaber.

”Grønthøsteren kører hen over flere regnskaber end tidligere, og det udfordrer helt grundlæggende princippet om, at årsregnskaberne skal give et retvisende billede, da regnskabsbrugerne ikke får værdifulde oplysninger om, hvilke principper som ligger til grund for tallene i årsrapporten eller oplysninger om op- og nedskrivninger,” siger direktør hos FSR – danske revisorer Tom Vile Jensen og fortsætter:

”Konsekvensen er mindre viden til myndighederne, hvilket besværliggør deres arbejde ift. kontrol og holde styr på, hvad der fx rent økonomisk foregår i de her selskaber. Samtidigt spises banker og leverandører af med færre oplysninger, og det kan fx fordyre et selskabs lån og forringe dets betalingsbetingelser hos leverandørerne.” 

Regnskabssæsonen er i foråret på sit højeste i dansk erhvervsliv, og størstedelen af de danske selskaber indsender deres regnskaber i løbet af maj og juni. Dermed vil antallet af mikroregnskaber med al sandsynlighed stige yderligere.

Regnskabsbrugeren må gætte på sammenhængen
Mikroreglerne blev indført i 2015, men antallet af selskaber som har benyttet reglerne, har indtil nu været begrænset.

I februar 2019 indførte Erhvervsstyrelsen en ny indberetningsløsning. Den kan ifølge FSR – danske revisorer være en del af årsagen til stigningen i antallet af mikroregnskaber.

En af de oplysninger, regnskabsbrugerne må undvære i mikroregnskaberne, er oplysninger om anvendt regnskabspraksis.

”Flowet i den ny indberetningsløsning præsenterer mikroreglerne som ’standard’-løsningen og formuleringen kan tilskynde selskaberne til at vælge minimumsindberetningen. Efter at have valgt ’standard’ kan anvendt regnskabspraksis fjernes med et enkelt klik. Fravalget betyder, at den enkelte virksomhed skal taste færre oplysninger, omvendt må regnskabsbrugerne undvære disse oplysninger,” siger Tom Vile Jensen og uddyber:

”Uden anvendt regnskabspraksis er det op regnskabsbrugeren at gætte, hvilke principper som ligger til grund for tallene i regnskabet. Nøgletal som soliditet kan eksempelvis svinge voldsomt alt efter princip. Det giver selvsagt større usikkerhed for samhandelspartnere, banker og andre, som baserer deres beslutninger på regnskabstallene – og det kan trække ned i en eventuel kreditvurdering. Det skal man selvfølgelig være opmærksom på, hvis man som selskab vælger at benytte mikroreglerne."

Fakta om mikroregnskaber
Reglerne om mikroregnskaber blev indført i 2015, da man ved lov indførte en ny kategori af virksomheder, som tæller de mindste danske selskaber. Samlet set er det mindst 80.000 selskaber, som kan benytte mikroreglerne.
Mikrovirksomheder skal som udgangspunkt følge reglerne i regnskabsklasse B, men kan dog fravælge nogle af kravene – herunder kravet om beskrivelse af anvendt regnskabspraksis og enkelte noter.

Mikrovirksomheder er selskaber mv., der i to år i træk ikke overskrider to af følgende størrelser:

• Nettoomsætning: 5,4 mio. kr.
• Balance 2,7 mio. kr.
• Antal ansatte: 10

Mikroreglerne kan ikke anvendes af holdingvirksomheder og andre virksomheder som har datterselskaber eller associerede selskaber, investeringsvirksomheder eller virksomheder, der har renteswaps eller andre afledte finansielle instrumenter.