Sæt fokus på dine kunders løbende økonomiske udvikling med FSR – danske revisorers nyeste medlemsfordel hos CrediWire

NyhedSæt fokus på dine kunders økonomiske udvikling løbende og ikke kun en gang om året ved at bruge CrediWires værktøj. Ny medlemsfordel hos FSR – danske revisorer.

DigitaliseringSMV

FSR – danske revisorer har indgået et samarbejde med CrediWire ApS om en ny medlemsfordel til FSR – danske revisorers medlemsvirksomheder.

CrediWire forbinder dine kunders bogføringssystem til deres platform og lader dem dele deres forretningsdata med dig i intuitive dashboards. 

"Relevant kunderådgivning med udgangspunkt i virksomhedens data skal leveres løbende i fremtiden. Det er ikke nok med et årligt kundemøde, hvis revisorerne fortsat vil være virksomhedernes foretrukne rådgiver. Her kan CrediWires værktøj være metoden til at levere rådgivning i realtid”, siger Tom Vile Jensen, direktør i FSR - danske revisorer, og fortsætter: "Ved at indgå et samarbejde med CrediWire kan FSR – danske revisorer understøtte vores medlemmer, så de i højere grad kan indgå i en tæt løbende dialog med deres kunder om den økonomiske udvikling i deres virksomhed.” 

CrediWire tilbyder revisorerne at følge med i deres kunders udvikling via deres økonomistyringssystem og eksempelvis benchmarke deres præstation mod den øvrige branche i realtid.

"Vi er glade for at indgå et samarbejde med FSR – danske revisorer som kommer medlemsvirksomhederne og deres kunder til gavn”, siger Nicholas Meilstrup, CEO og Co-founder i CrediWire ApS og fortsætter: ”Vi ønsker at hjælpe revisorerne med at levere mere og løbende rådgivning til SMV’erne, der er med til at skabe en sundere økonomi for Danmark. Den hurtige omstilling kræver at virksomheder der ønsker at eksistere i fremtiden, må forholde sig til nuet – hele tiden. Det giver CrediWire mulighed for ved at hjælpe virksomheder med at danne et økonomisk overblik, foretage regnskabsanalyse og benchmarke virksomhedens KPIer imod markedsudviklingen i realtid”, slutter Nicholas Meilstrup.

Medlemsfordele

Medlemsfordelen dækker både abonnementsbetaling for licens samt betaling for rapporter for medlemsvirksomheder hos FSR - danske revisorer.

Læs mere om medlemsfordelene på www.fsr.dk/crediwire  

Læs mere om CrediWire her

 

Kontakt

  • Tom Vile Jensen

    Direktør

    3369 1051
    M: 4193 3151
  • Sara Sayk

    Chefkonsulent - registreret revisor, cand.merc.aud.

    3369 1029
    4193 3129

Bliv medlem

Som medlem bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab - og får del i de mange medlemsfordele.

Læs mere her

Afstemning

Hvad er de største udfordringer for revisorbranchen om fem år?