Kom med på Rådgiverbørsen

NyhedFSR har i samarbejde med andre erhvervsorganisationer, Væksthus Midtjylland og regeringen oprettet Rådgiverbørsen. Rådgiverbørsen er et nyt, internetbaseret værktøj, hvor iværksættere og vækstvirksomheder nemt og hurtigt kan finde de rådgivere de har brug for, eksempelvis revisorer

SMV

Nu bliver det endnu nemmere for små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) at finde revisorer, når de har brug for rådgivning om deres økonomi og regnskab. FSR har i samarbejde med andre erhvervsorganisationer, Væksthus Midtjylland og regeringen taget initiativ til Rådgiverbørsen. Rådgiverbørsen er et nyt, internetbaseret værktøj, hvor iværksættere og vækstvirksomheder nemt og hurtigt kan finde de rette rådgivere, der kan hjælpe til vækst. Med rådgivere menes for eksempel revisorer, advokater og konsulenter.

For revisorer er rådgiverbørsen et oplagt medie til at markedsføre deres ydelser og komme i kontakt med den interessante målgruppe af iværksættere og vækstvirksomheder. Databasen indeholder rådgivere fra hele landet og er således et tilbud fra alle fem regionale Væksthuse under Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Værktøjet giver SMV'erne mulighed for at søge efter rådgivere ud fra specifikke kvalifikationer, beliggenhed og tidligere referencer. Derudover giver rådgiverbørsen gode råd og praktisk information om, hvordan virksomhederne bedst kan udarbejde aftaler med eksterne rådgivere.

Læs mere og opret din egen eller din virksomheds profil på:

www.raadgiverboersen.dk