FSR følger op på resultatet af Fondsrådets regnskabskontrol

NyhedFondsrådets regnskabskontrol viser en stigning i antallet af fejl i de udtagne års-/delårsrapporter. For FSR er det afgørende at sætte ind imod de fejl, der er væsentlige for om regnskaberne er retvisende eller ej

Revision

Fondsrådets regnskabskontrol viser en stigning i antallet af fejl i de udtagne års-/delårsrapporter. For FSR er det afgørende at sætte ind imod de fejl, der er væsentlige for om regnskaberne er retvisende eller ej

Fondsrådet har offentliggjort sin redegørelse for regnskabskontrol 2009, der viser, at der ud af 28 kontrollerede børsnoterede virksomheders års-/delårsrapporter er fejl og mangler i de 21 – svarende til 75 pct. Det er en stigning i fejlprocenten i forhold til tidligere år. Forklaringen på stigningen i antallet af fejl skyldes formentlig, at samtlige udtagne årsrapporter/-
delårsrapporter i 2009 - i modsætning til tidligere år – alene er udvalgt på baggrund af en forudgående risikovurdering, og derfor repræsenterer de regnskaber, der har størst risiko for fejl. 

I øvrigt er der i årets regnskabskontrol medtaget delårsrapporter, der ikke er underlagt en lovpligtig revision. 

Direktør i FSR, Jannik Bay, tager resultaterne af Fondsrådets regnskabskontrol alvorligt: 

”Vi er meget opmærksomme på, om der kan rettes kritik mod revisors arbejde som den, der sikrer et retvisende regnskab. Derfor har vi nu taget kontakt til Fondsrådets sekretariat med henblik på at få en nærmere dialog om de fejl, som er blevet identificeret. I krisetider som nu, er det særlig vigtigt, at regnskabsbrugerne kan fæste lid til de informationer, der er i årsrapporterne”. 

Fondsrådet fremhæver i sin redegørelse syv forhold, der karakteriserer de identificerede fejl. Selv om alle fejlene er kategoriseret som ”væsentlige”, er der dog tale om forskellige grader af væsentlighed. Eksempelvis kan manglende oplysninger i ledelsesberetningen godt være af væsentlig betydning for regnskabslæsere, men er omvendt sjældent essentielle for årsrapportens retvisende billede og for kursdannelsen på aktiemarkedet. 

”Der er noget der tyder på, at visse fejl i rapporterne er af mere formel karakter. Det er ikke en undskyldning. For os er det afgørende, at vi sætter ind i forhold til fejl, der er væsentlige for, om regnskabet er retvisende eller ej.”, siger Jannik Bay.  

FSR bemærker i øvrigt, at der har været en vis faglig diskussion i relation til to af de identificerede fejltyper, nemlig ’Manglende nedskrivninger på udlån som følge af fejlagtig måling af sikkerheder’ og "Forkert og misvisende indregning af handelsomkostninger i forbindelse med porteføljepleje i investeringsforeninger".  Afklaringen af, hvad der er den rette regnskabsmæssige behandling, er først fastlagt af Fondsrådet ultimo 2009 og altså efter at de undersøgte regnskaber var aflagt. 

”Det er også værd at notere, at en del af fejlene i Fondsrådets redegørelse skyldes, at der har været uklarhed om reglerne. Hér vil FSR gerne have en dialog med myndighederne om, hvordan vi sammen bedst kan vejlede revisorerne, når der er usikkerhed om fortolkningen af reglerne”, slutter Jannik Bay.

Fakta om Fondsrådets redegørelse  

Fondsrådet har i 2009 foretaget regnskabskontrol af i alt 41 års-/delårsrapporter. 13 af sagerne var endnu ikke afsluttet pr. 31. december 2009.

I 21 af de 28 færdigkontrollerede års-/delårsrapporter (75 pct.) var der fejl og mangler, der efter Fondsrådets skøn kunne have betydning for investorernes beslutningstagen.

I 4 af de 28 færdigkontrollerede års-/delårsrapporter (14 pct.) fandt Fondsrådet lovlige fravigelser fra reglerne, dvs. fravigelser, som Fondsrådet vurderede ikke kunne have betydning for investorernes beslutningstagen.

I 3 af de færdigkontrollerede års-/delårsrapporter (11 pct.) blev der ikke konstateret fravigelser, der gav anledning til en reaktion over for virksomhederne.

I 2008 blev  30 % af de udtagne års-/delårsrapporter udtaget til kontrol på baggrund af tilfældig udvælgelse. Dette er ikke tilfældet i 2009, hvor alle års-/delårsrapporter er udtaget på baggrund af en forudgående risikovurdering og derfor repræsenterer de regnskaber, der har den største risiko for fejl.

De 21 sager med fejl og mangler omfatter bl.a. følgende:

  • Manglende nedskrivninger på udlån som følge af fejlagtig måling af sikkerheder
  • Forkert og misvisende indregning af handelsomkostninger i forbindelse med porteføljepleje i investeringsforeninger
  • Manglende erklæringer om risici i ledelsespåtegningen
  • Mangelfuld implementering af nye regnskabsregler
  • Manglende opgørelse over bevægelser i egenkapitalen
  • Sammenligningstal i delårsrapporter opgjort på forkerte tidspunkter
  • Frivillige oplysninger i ledelsesberetningen eller i års-/koncernregnskabet var ej reviderede