Dele af SU-reform ude af trit med erhvervslivets behov

NyhedRegeringens nye SU reform, der skal få flere unge hurtigere igennem uddannelsessystemet, fjerner den fleksibilitet, som giver mulighed for at kombinere studie og erhvervserfaring til glæde for erhvervslivet. Revisionsvirksomhederne bliver hårdt ramt, men hele erhvervslivet risikerer at tabe på den manglende fleksibilitet, advarer FSR – danske revisorer.

UddannelseFSR - danske revisorer

Da regeringen og et flertal af Folketingets partier fredag den 28. juni som en del af SU-reformen vedtog en ændring af universitetsloven, var det en ændring, som på et afgørende punkt er ude af trit med de behov, som erhvervslivet stiller til studerende i dag.
Den nye SU-reform stikker således en kæp i hjulet for muligheden for at kombinere en højere videregående teoretisk uddannelse med en praksisuddannelse i erhvervslivet. En uddannelsesmodel, som i dag både er meget efterspurgt i erhvervslivet og har høj jobsikkerhed. Et konkret eksempel er revisorbranchen, som i mange år haft unge studerende ansat i job i en revisionsvirksomhed samtidigt med, at de gennemfører en kandidatuddannelse på cand.merc.aud. Her får de studerende både en teoretisk og en praktisk uddannelse, der gør dem værdifulde for erhvervslivet. Det sidste viser sig ved, at ledigheden for nyuddannede cand.merc.aud.’ere ligger på to procent. Til sammenligning lå DJØF dimittendledigheden i 2012 omkring 40 procent.

Den nye SU-reform risikerer at ødelægge en meget succesfuld uddannelse, lyder advarslen fra FSR – danske revisorer.

”SU reformen er et symptom på systemisk tænkning, der er ude af trit med erhvervslivets behov. I sin bestræbelse på at få alle unge hurtigere igennem uddannelserne, rammer regeringen alle de studerende, som kombinerer studie og arbejde, fordi de får svært ved at leve op til de nye krav, som SU-reformen stiller”, siger administrerende direktør i FSR – danske revisorer Charlotte Jepsen.

Hun henviser til, at de nye krav gør det tæt på umuligt for de revisorstuderende at fortsætte med den succesfulde kombination af teori og praksis, som har fungeret med stor succes indtil nu. Helt paradoksalt bliver det ifølge Charlotte Jepsen, fordi reformen netop har til hensigt at styrke samspillet mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet.

”Fra politisk hold bør man se på det principielle i denne sag. Er det vigtigst, at vi i Danmark har uddannelser, hvor de unge bliver hurtigt færdigt, eller er det vigtigst, at vi har uddannelser, som sikrer høj beskæftigelse og uddanner kandidater, som erhvervslivet kan bruge? Spørger man virksomhederne er jeg ikke i tvivl om, hvad de mener. Derfor er der behov for at finde en god løsning på problemet, så virksomhederne fortsat kan få adgang til den efterspurgte arbejdskraft,” siger Charlotte Jepsen.

Regeringen afviser
Der uddannes 400 cand.merc.aud.’ere hvert år. Godt halvdelen passer et arbejde og har karriere i et revisionsfirma ved siden af studiet. Af dem bliver ca. 100 – 150 i sidste ende godkendte revisorer. De resterende ender i stillinger som controllere, CFO’er og tilsvarende tunge økonomijob i industrien, servicesektoren og andre betydende sektorer i erhvervslivet.

”Under hele uddannelsesforløbet betaler revisionsvirksomhederne de studerendes løn. De studerende modtager derfor ikke SU og ligger dermed ikke staten til last. Nu lægger regeringen så op til, at flytte de unge fra et sikkert job og over på SU. Det hænger ikke sammen, og man risikerer, at sætte de unges karrierer på stand by, uden garanti for at der bliver tændt for strømmen igen”, siger Charlotte Jepsen.

Ifølge egne beregninger vil det koste statskassen et tocifret millionbeløb i ekstra SU om året at flytte de unge revisorstuderende fra job og over på SU. Dertil kommer et yderligere tab af skattekroner fra de studerendes løn i revisionsfirmaerne.

Branchen skal betale for egen succes
Hvis branchen vil bevare kombinationen af studie og praksis, er uddannelsesministerens løsning, at cand.merc.aud.’ere kan tage deres uddannelse som en deltidsuddannelse.
En deltidsuddannelse betyder, at de studerende eller deres arbejdsgiver selv skal betale for deres uddannelse.

”Det kan ende med en regning på 200.000 – 300.000 kr. per studerende. På den måde bliver der reelt tale om en ”skat” eller en ”afgift” på en uddannelse, som har beskæftigelsesgaranti. Den regning kan let løbe op i mellem 40 og 60 millioner kroner. Dertil betaler revisionsfirmaerne i forvejen op mod 150.000 kroner for den efterfølgende uddannelse til godkendt revisor. Det er noget af en byrde at pålægge en branche, der i forvejen poster mange penge i at uddanne deres kandidater,” siger Charlotte Jepsen.

Fakta om cand.merc.aud-uddannelsen og revisorbranchen

  • Knap 400 cand.merc.aud’ere uddannes årligt. Godt halvdelen passer et arbejde og har karriere i et revisionsfirma ved siden af studiet.
  • Ledighed for 2010-årgang er to procent. DJØF dimittendledigheden omkring 40 pct.
  • Hvert år uddannes ca. 100 – 150 som godkendte revisorer – alle med en baggrund i en cand.merc.aud
  • En forudsætning for at kunne praktisere kvalificeret som revisor er, at man har flere års praktisk erfaring - for at kunne blive uddannet statsautoriseret revisor kræver lovgivningen minimum 3 års praktisk erfaring.
  • Ledighed for 2010-årgang på cand.merc.aud er to procent. DJØF dimittendledigheden er pt. omkring 40 pct.
  • En cand.merc.aud er 29,2 år, når han/hun færdiggør sin kandidat, imens aldersgennemsnittet for alle kandidater er 29,8 år (gennemsnit 2006-2011). Det tager i gennemsnit 3,3 år at tage en cand.merc.aud, hvilket skyldes at rigtig mange har arbejde ved siden af studiet. Gennemsnitte for at afslutte en kandidatuddannelse er 3,1 år.

Fakta om lovændringen:
SU-reformen betyder blandt andet, at universitetsloven skal ændres. Ændringerne betyder, at det ikke længere er muligt for bachelor- og kandidatstuderende at framelde sig eksamener, og der stilles krav om, at de studerende gennem hele studieforløbet skal være tilmeldt fag, der giver 60 ECTS-point hvert år.
De kandidatstuderende, der har erhvervsarbejde i en revisionsvirksomhed sideløbende med studiet, gennemfører ikke altid studiet på den normerede tid på to år. Dermed får de meget svært ved at leve op til de nye krav, hvis deres kontakt til erhvervslivet skal bevares.

Konsekvensen af lovændringen:
Konsekvensen af den foreslåede ændring af universitetsloven i sin nuværende udformning bliver:

  • At der for mange studerende bliver tale om et regulært uddannelsesstop, når fleksibiliteten fjernes, så de ikke kan have praksisarbejde ved siden af studiet
  • At det virker imod den modernisering af revisoruddannelsen, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet i maj 2013. Med moderniseringen går man netop efter princippet om praksis før, under og efter cand.merc.aud. SU-reformen kortslutter den tilgang, og det kan i praksis betyde, at det vil tage længere tid at blive godkendt revisor
  • At politikerne sender et uheldigt signal ift. de virksomheder, der betaler for at uddanne deres egne ansatte og samtidigt sikre dem job bagefter
  • At politikerne giver et helt forkert signal i forhold til det helt overordnede ønske om at styrke samspillet mellem uddannelser og erhvervsliv og dermed sikre, at flere unge i det hele taget tager en uddannelse og kan bruge den i et job efterfølgende

FSR – danske revisorers løsningsforslag
For at undgå at SU-reformen ødelæger den fungerende uddannelsesmodel i revisorbranchen foreslår FSR – danske revisorer, at man indfører en målrettet dispensation fra de nye regler for studerende på cand. merc.aud. Dispensationen gøres afhængig af følgende forhold.

  1. Den studerende må ikke modtage SU
  2. Den studerende skal forevise en kontrakt med en arbejdsgiver, dvs. at den studerende skal være ansat i en godkendt revisionsvirksomhed
  3. Den studerende skal være indskrevet på cand.merc.aud.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198
  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147