FSR – danske revisorer har trukket lod: Vinderne er fundet

MedlemsnyhedFSR – danske revisorer har trukket tre heldige cand.merc.aud.-studerendes navne op af hatten, og de vinder hver et gratis medlemskab af FSR Studerende og deltagelse i overrækkelsen af Danica Prisen med alt betalt.

Det er ikke hver dag, man kommer til eksklusiv festmiddag og prisoverrækkelse på Nimb med alt betalt. Men det gør de tre glade vindere af FSR – danske revisorers konkurrence, som udover deltagelse i Danica Prisen har vundet et års gratis medlemskab af FSR - danske revisorer.

De tre vindere er:

Casper Moll
Jonas Deleuran Larsen
Marna Egholm

Vinderne er fundet ved lodtrækning blandt alle rigtige svar på spørgsmålet om, hvem der står bag Danica Prisen.

Fejring af de bedste inden for revision og eksternt regnskabsvæsen
Det er FSR – danske revisorer og Danica Pension, der i samarbejde sætter spot på ambitiøse cand.merc.aud.-studerende og uddeler Danica Prisen til de bedste kandidatafhandlinger inden for revision og eksternt regnskabsvæsen.

Det sker på restaurant Nimb i Tivoli fredag den 20. september 2013, hvor der også er mulighed for at høre vinderen af Danica Prisen 2008 og partner i Deloitte, Sumit Sudan, fortælle om vejen til sin kometkarriere, der blandt andet tæller en udstationering i New York.

Hvis du også gerne vil være med til at fejre de talentfulde cand.merc.aud.-studerende på restaurant Nimb, kan du stadig nå det. Skriv og tilmeld dig nu på DanicaPrisen@fsr.dk.

Kontakt

  • Sara Sayk

    Chefkonsulent - registreret revisor, cand.merc.aud.

    3369 1029
    4193 3129

Bliv medlem af FSR Studerende

FSR – danske revisorer leverer viden om revision, regnskab og skat til mere end 5000 medlemmer – også viden, du som studerende kan få glæde af og som stiller dig stærkere i løbet af din studietid. Som medlem af FSR Studerende hjælper vi dig i at stå stærkere fagligt og opbygge et stærkt netværk.

Læs mere om FSR Studerende

Billeder fra overrækkelsen af Danica Prisen 2012


1. prisen på 30.000 kroner gik til Lisette Borg og Louise Ernst fra henholdsvis BDO og Ernst & Young.


2. prisen på 20.000 kroner gik til Philip Juliussen og Michael Thorø Larsen fra henholdsvis SEB Pension og Deloitte.


3. prisen går til Vivi Kofod Funch (på billedet) og Mie Boesen, begge fra KPMG. Mie Boesen kunne ikke deltage i pris-overrækkelsen.


Vinderne af Danica Priserne 2012.