Hvem skal have CSR-prisen 2013?

NyhedHar I Danmarks bedste CSR rapportering, eller ved I, hvem der har, så er det nu muligt at sende rapporter til bedømmelse til CSR-prisen 2013.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn overrækker CSR-prisen 2012 til CEO i A.P. Møller – Mærsk Gruppen, Nils Smedegaard Andersen.

I år er det 19. år i træk, at FSR – danske revisorer uddeler priser til de bedste CSR-rapporter fra danske virksomheder.
I 2012 gik prisen for den bedste CSR-rapportering til A.P. Møller – Mærsk, som over de seneste år har fokuseret kraftigt på at forbedre deres konkurrencedygtighed ved at integrere sustainability i det daglige arbejde. Kombineret med et princip om, at være åben og ærlig og også adressere og rapportere om de svære emner, betød det, at dommerkomiteen pegede på A.P. Møller – Maersk.

2013-priserne for bedste CSR-rapportering uddeles torsdag den 26. september på FSR – danske revisorers årsmøde - Revisordøgnet.
Ønsker en virksomhed at deltage i bedømmelsen, skal relevant materiale indsendes senest 21. juni 2013.

Priser og kategorier
I år uddeles CSR-priser i følgende kategorier:

  • CSR-pris for store virksomheder (≥ 500 ansatte)
  • CSR-pris for mindre virksomheder (< 500 ansatte)
  • CSR-pris for emerging/1. gangsrapportering (virksomheder, der er nye rapportører)

Ved bedømmelsen vil dommerpanelet lægge vægt på, hvor god rapporten er til at:

  1. redegøre for virksomhedens politikker for CSR
  2. oplyse om, hvordan politikkerne er omsat til praksis, og herunder særligt i forretningsmæssig sammenhæng
  3. vurdere, hvad der er opnået - eller potentielt forventes opnået – som følge af arbejdet med CSR.

Hvem kan deltage
Virksomheder fra hele rigsfællesskabet - Danmark, Grønland eller Færøerne.

Sådan deltager I 
For at deltage i bedømmelsen skal relevant materiale sendes til FSR – danske revisorer senest fredag den 21. juni 2013. 
Læs mere om deltagelse her
 

Om CSR-prisen 2012

  • Bedste samlede CSR-rapportering 2012 (Hovedpris)
    Vinder: A.P. Møller -Mærsk
  • Bedste SMV/lokal-rapportering, med særligt fokus på mindre virksomheder og deres samspil med lokalområdet
    Vinder: Middelfart Sparekasse
  • Bedste COP-rapportering, dvs. rapportering fra virksomheder, der har tiltrådt FN’s Global Compact
    Vinder: NKT
  • Bedste emerging, gives til en af nye spillere inden for CSR-rapportering, som er kommet rigtig godt i gang på en rigtig vej
    Vinder: TOP TOY

Dommerpanelet bestod i år af repræsentanter fra blandt andet Dansk Erhverv, DI, ATP, Erhvervsstyrelsen, Threadneedle, CBS og Jøp, Ove & Myrthu.

Læs mere

 

Kontakt

  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169