Lovprogram: Hvad er vigtigt for revisorbranchen

NyhedÅrsrapporter på engelsk og nye regler for erhvervsdrivende fonde er blandt forslagene i regeringens lovprogram, der blev fremlagt i dag. FSR – danske revisorer har samlet en oversigt over de forslag, som har særlig interesse for revisorbranchen.

Om revisorSkatRevisionOffentlig sektor

Regeringen har i forbindelse med Folketingets åbning i dag fremlagt sit lovprogram. Lovprogrammet giver en kort beskrivelse af de lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i løbet af folketingsåret.

FSR – danske revisorer har herunder samlet de forslag, som er af særlig interesse for revisorbranchen.

Uddrag af lovforslag fra Erhvervs- og Vækstministeriet:

Årsrapporter på engelsk
Ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven og forskellige andre love (Årsrapporter på engelsk og regler om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at lette de administrative byrder ved at give danske virksomheder mulighed for at aflægge årsrapport alene på engelsk. Derudover foretages visse præ ciseringer i reglerne om kvinder i ledelse. Forslaget følger op på anbefalinger fra Virksomhedsforum.

(Forslaget er oprindeligt fremsat af FSR – danske revisorer – se foreningens høringssvar til lovforslaget her)

Erhvervsdrivende fonde
Lov om erhvervsdrivende fonde og ændring af årsregnskabsloven (Modernisering af fondslovgivningen) (Okt II)
Lovforslaget medfører en modernisering af lovgivningen for de erhvervsdrivende fonde svarende til den modernisering af selskabsloven, der blev gennemført i 2009. Lovforslaget indebærer, at erhvervsdrivende fonde fremover undergives en moderniseret og opdateret lovgivning med bl.a. øgede krav til ledelsen af fondene, gennemsigtighed og åbenhed, herunder om fondenes uddelinger. Lovforslaget indebærer også, at fondsmyndigheden gives beføjelser til et skærpet tilsyn med de erhvervsdrivende fonde. Lovforslaget følger op på Erhvervsfondsudvalgets rapport fra december 2012.

(Se også: FSR – danske revisorers høringssvar til lovforslaget)
(Se også: Erhvervsfondsudvalgets rapport om fremtidens regulering af erhvervsdrivende fonde)

Erhvervsobligationer
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel mv. og forskellige andre love (Styrkelse af markedet for erhvervsobligationer via indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser og mulighed for at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre mv.) (Okt II)
Forslaget har bl.a. til formål at styrke markedet for erhvervsobligationer ved at indføre regler om anvendelse af repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelse samt ved at give pengeinstitutter mulighed for at oprette refinansieringsregistre bl.a. med henblik på udstedelse af obligationer med sikkerhed i puljer af erhvervslån. Forslagene om erhvervsobligationer følger op på aftalerne om ”Vækstplan DK” fra april 2013.

(Se også: FSR – danske revisorers høringssvar til lovforslaget)

Erhvervsfremme
Ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love (Nov II)
Lovforslaget har især til formål at styrke sammenhængen og gennemslagskraften i den regionale erhvervsindsats. Ændringerne vedrører bl.a. regionsrådets og de regionale vækstforas opgaver herunder etableringen af en ny regional vækst- og udviklingsstrategi samt nye opgaver for Danmarks Vækstråd. Forslaget indebærer endvidere, at regionerne får samme muligheder som kommunerne for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Forslaget følger op på evalueringen af kommunalreformen fra 2013.

Den finansielle sektor
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel mv., lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.fl. love (Gennemførelse af CRD IV-direktivet og ændringer som følge af CRR-forordningen samt lovgivning vedrørende SIFI) (Nov II)
Lovforslagets formål er at gøre den finansielle sektor bedre polstret og dermed mere modstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Lovforslaget indebærer højere krav til kapital og likviditet og fastsættelse af kontracyklisk kapitalbuffer mv. Endvidere fastsættes regler om begrænsninger på bestyrelsesposter og, krav om nominerings- og risikoudvalg samt om whistleblowerordninger i finansielle virksomheder. Lovforslaget implementerer 4. udgave af kapitalkravdirektivet (CRD IV). Der foretages tillige en række konsekvensrettelser i dansk lovgivning som følge af kapitalkravsforordningen (CRR). Endelig forventes forslaget at vedrøre fastlæggelse af regler om identifikation og krav for Systemisk Vigtige Finansielle Institutter (SIFI) i Danmark.

Ændring af lov om finansiel virksomhed, revisorloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. og lov om betalingstjenester og elektroniske penge mv. (Evaluering af FAIF og ændring i tilsynet med kontantreglen mv.) (Jan II)
Lovforslaget skaber hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for udregning af gebyrer for en betalingskonto. Forslaget indeholder derudover visse tilpasninger af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde fra maj 2013 på baggrund af de praktiske erfaringer med loven. Endelig præciserer lovforslaget arbejdsdelingen mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet med hensyn til virksomheders overholdelse af kontantreglen.

Kommende redegørelser fra Erhvervs- og vækstministeren:
- Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen (Mar II)
- Redegørelse om erhvervsfremme og støtte (Mar II)
- Redegørelse om Danmarks digitale vækst (Maj II)

Uddrag af lovforslag fra Skatteministeriet:

Fradrag for udgifter til bestikkelse m.m.  
Ændring af ligningsloven, momsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Gennemførelse af EU-direktiv, supplerende regler om administration af EU-forordning, præcisering af regler om virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse, justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger mv. og konsekvensændringer af forskellige love) (Okt II)

Der er tale om et større lovforslag, som blandt andet vil indføre omvendt betalingspligt på momsområdet for pc’er, mobiltelefoner mv. Herudover skærpes reglerne for manglende fradrag for beskikkelse efter LL § 8D.

Ved vedtagelsen af lov nr. 254 af 30. marts 2011 overgik visse erhvervsdrivende foreninger mv. omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders § 3 af skattepligtsbestemmelsen i SEL § 1, stk.1, nr. 2., hvilket var en fejl. Lovændringen havde den uheldige konsekvens, at foreninger risikerede at blive skattepligtige af medlemskontingenter og at almennyttige foreninger risikerede at miste fradragsretten for deres udlodninger. FSR rejste derfor problemstillingen overfor Skatteministeriet og efterlyste i den forbindelse en reparation for disse foreninger. Nærværende forslag er ministeriets reparation af reglerne. Det skal efter forslaget alene være de såkaldte selskaber med begrænset ansvar, der fremover omfattes af den fulde skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2, mens foreningerne mv. overgår til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvilket var den bestemmelse de fleste var beskattet efter før lovændringen i 2011.

Forslaget skal efter planen fremsættes i ultimo oktober 2013 og for en større dels vedkommende træde i kraft 1. januar 2014.

(Læs mere i høringsudkast til lovforslag her)
(Læs FSR - danske revisorers høringssvar her)

Lovgivning om ejendomsvurdering (Nov I)
Skatteministeriet forventer ifølge lovprogrammet at fremsætte løsning til udfordringerne vedr. ejendomsvurderingsområdet primo november 2013.

Nordsø-aftalen
Ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning mv. til transport af råolie og kondensat (Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding)
Forslaget der udspringer af Nordsø-aftalen, indebærer, at kulbrinteskattesatsen for de berørte selskaber, nedsættes fra 70 til 52 pct., at det særlige kulbrintefradrag reduceres fra i alt 250 pct. til i alt 30 pct., samt at feltafgrænsningen og produktions-, dispensation- og rørledningsafgiften ophæves. Der skal herudover fastsættes overgangsregler for kulbrintefradraget og uudnyttede feltunderskud.

Forslaget skal fremsættes ultimo november 2013.

(Læs aftaleteksten bag Nordsø-aftalen her - åbner på Skatteministeriets hjemmeside)

Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land)
EU-domstolen har d. 18. juli 2013 afsagt dom mod Danmark ift. de danske regler for exitbeskatning ved selskabers overførelse af aktiver og passiver til et andet EU-land.
Nærværende forslag skal rette om på de danske regler, således at de bliver EU-konforme.
Forslaget skal fremsættes ultimo november 2013.

Ændring af skattekontrolloven (Engangsregistrering af underskud)
Som led i regeringens digitaliseringsstrategi skal selskabsselvangivelsen indenfor de kommende år afleveres elektronisk. Herudover blev det i 2012 samtidigt med ændrede regler for underskudsbegrænsning for selskaber besluttet, at der skal oprettes et underskudsregister for selskaber. Det gøres obligatorisk at registrere selskabernes eksisterende fremførselsberettigede underskud.

Det er endnu uvist, hvornår reglerne præcist skal træde i kraft og dermed, hvornår indberetninger skal foretages.

Forslaget skal fremsættes i ultimo januar 2014.

Uddrag af lovforslag fra Finansministeriet:

Digital selvbetjening
Ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser og anmodninger til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere i bølge 3) (Feb II)
Forslaget vedrører 3. del af lovgivningen om obligatorisk digital selvbetjening, når borgere henvender sig til det offentlige. Forslaget følger op på den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra august 2011, aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2014 samt på regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011.

Uddrag af lovforslag fra Justitsministeriet:

Appel i civile sager
Ændring af retsplejeloven, retsafgiftsloven og forskellige andre love (Adgangen til appel i civile sager og sagstilgangen til Højesteret mv.) (Okt I)
Forslaget har navnlig til formål at gennemføre forskellige ændringer af reglerne om betingelserne for appel i civile sager og om sagstilgangen til Højesteret mv. Med lovforslaget hæves bl.a. appelgrænsen, så anke og kære i sager om krav på op til 50.000 kr. (mod i dag 10.000 kr.) kun kan ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Forslaget bygger på anbefalinger fra Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene.

Forældelsesloven
Ændring af forældelsesloven (Forældelse af udestående selskabsindskud) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at ændre forældelsesloven, således at begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen for krav på indbetaling af udestående selskabsindskud kan udskydes i op til 10 år regnet fra forfaldstidspunktet, så længe der ikke er truffet beslutning om at indkalde det udestående selskabsindskud.

Erhvervsdrivende fonde
Ændring af lov om fonde og visse foreninger (Konsekvensændringer som følge af ændringer i lov om erhvervsdrivende fonde og om justering af beløbsgrænsen for små fonde) (Nov I)
Lovforslaget har til formål – i lyset af erhvervs- og vækstministerens forslag om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde – at foretage ændringer i fondsloven med henblik på at opretholde paralleliteten i den samlede fondslovgivning. Lovforslaget indeholder bl.a. nye regler, der skærper kravene til fondsledelsens uafhængighed, regler om bestyrelsens uddelinger og reglerne om afsættelse af bestyrelsesmedlemmer.

Virksomhedspant på Færøerne
Ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Virksomhedspant) (Feb II)
Færøerne har besluttet at indføre mulighed for virksomhedspant ved en ændring af den færøske tinglysningslov. Som en konsekvens heraf er det bl.a. nødvendigt at gennemføre en ændring af den færøske retsplejelov

Reglerne for syn og skøn
Ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på anbefalinger fra Udvalget om pligtig afgangsalder for dommere, Udvalget for bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene og Udvalget om varetagelse af skiftesagsbehandlingen mv.) (Feb II)
Forslaget vil følge op på en række udvalgsarbejder under Justitsministeriet. Forslaget vedrører især reglerne om syn og skøn samt kravene til udformning af stævninger og andre processkrifter samt skiftesagsbehandlingen ved domstolene.

Uddrag af lovforslag fra Kulturministeriet:

Lov om folkehøjskoler (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at forny rammerne for folkehøjskolernes virke for at sikre skoleformens fortsatte udvikling samt integrere højskolerne i det folkeoplysende arbejde. Det foreslås, at folkehøjskolerne udskilles fra den gældende lov om frie kostskoler og omfattes af en særskilt lov. Lovforslaget vil også indeholde en række ændringer af det gældende regelsæt bl.a. således, at højskolerne får mulighed for at anvende skolens midler til folkeoplysningsvirksomhed, at højskolerne får mulighed for at indgå i administrative fællesskaber med andre folkehøjskoler, og at kravet om at skolerne skal eje sine kernefaciliteter lempes, således at skolerne får mulighed for at leje bygningerne.

Uddrag af lovforslag fra Social, børne- og integrationsministeriet:

Bedre rammer for socialøkonomiske virksomheder
Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder (Feb II)
Der blev som opfølgning på aftalerne om finansloven for 2013 nedsat et udvalg, som fik til opgave at undersøge mulighederne for at skabe bedre rammer for socialøkonomiske virksomheder bl.a. ved at udarbejde et konkret forslag til en særlig selskabsform for sådanne virksomheder. Udvalget har afgivet sin rapport i september 2013. Der vil på denne baggrund blive fremsat lovforslag på området.