ISS vinder Årsrapportprisen 2014

NyhedI konkurrence med 185 af Danmarks største virksomheder vandt ISS i dag prisen for den bedste årsrapport. Den verdensomspændende virksomhed har leveret en årsrapport for 2013, der har forbedret sig væsentligt siden 2012. Et løft ISS’ børsnotering i foråret 2014 har medvirket til.

Regnskab


På billedet øverst: Fra venstre Tine Roed, direktør, DI, Roger Marshall, Chair UK financial reporting council, Pernille Benborg VP Head of group compliance, ISS, Heine Dalsgaard, CFO, ISS, og Peter Harder Thomsen, SVP, Head of group controlling, ISS, Peter Gath, viceformand FSR - danske revisorer.

En omstruktureret årsrapport i et år, hvor man skal noteres på Børsen. Det har været opskriften, som i dag medvirkede til at give prisen for den bedste årsrapport til ISS.

Omstruktureringen resulterede i et væsentligt løft i forhold til 2012 blandt andet gennem gode oversigter og detaljerede beskrivelser af risikostyring. De ingredienser medvirkede til, at ISS, i konkurrence med 185 af de største danske virksomheder med IFRS-regnskab, vandt Årsrapportprisen 2014, da DI og FSR – danske revisorer uddelte prisen ved en konference i Industriens Hus torsdag den 2. oktober. 

”I ISS er vi meget ambitiøse med vores årsrapport, og hvert år er det en af vores vigtigste publikationer, så vi er meget glade for prisen. Det er et stort skulderklap til hele ISS og til vores finance-organisation for det fokuserede arbejde med at kommunikere professionelt og effektivt med vores investorer og øvrige interessenter. Det er helt afgørende for os som børsnoteret virksomhed, at vi giver et informativt og retvisende billede af vores virksomhed”, siger Group CFO Heine Dalsgaard, ISS World Services, ISS.

Noget at lære
”ISS har lavet en informativ og komplet årsrapport med en rød tråd hele vejen igennem. Det er godt gået, fordi der er en utrolig skarp konkurrence imellem kandidaterne til Årsrapportprisen. Det viser, at dansk regnskabspraksis er inde i en god og sund udvikling. Danske virksomheder er blandt nogle af de bedste og mest nytænkende”, siger Tine Roed, Dansk Industri.

Dommerkomiteen, der har vurderet de 185 årsrapporter, medgiver, at der var meget tæt løb blandt de nominerede til prisen, som talte blandt andet Arla, Carlsberg, Novo Nordisk og FLS. ISS’ var ikke bedst på alle enkelte områder, men samlet set bragte særligt en stærk ledelsesberetning ISS’ årsrapport op på et niveau, hvor de ikke var til at komme uden om. Det er alle regnskaber, som andre kan lære noget af, og som er med til at udvikle ”best practice”.

Potentiale til at blive endnu bedre
”Årsrapporterne er hovedindgangen til information omkring virksomhederne. Derfor er det positivt, at vi generelt ser høj faglighed og professionalisme på et meget højt internationalt niveau i de danske IFRS-årsrapporter. Det kommer i sidste ende regnskabsbrugerne til gode”, siger adm. direktør hos FSR – danske revisorer Charlotte Jepsen.

Børsnoteringen og de mange prospektkrav, der stilles til en årsrapport i den forbindelse, har dog smittet af og placerer omfangsmæssigt ISS i den tunge ende. Påpeger Jan Peter Larsen, formand for FSR – danske revisorers regnskabstekniske udvalg.

”Det resulterer i, at ISS kommer til at gå imod den generelle tendens, hvor virksomhederne fokuserer på præcis og let tilgængelig information. Næste år bør ISS have mulighed for yderligere at fokusere på oplysningerne i rapporten. Det kan åbne for en endnu bedre årsrapport”, siger han.

Årets specialpriser til Carlsberg, GN Store Nord og Novo Nordisk
Årsrapportprisen sætter også fokus på, hvilke virksomheder, der udmærker sig på udvalgte områder i årsrapporten, som har særlig interesse for regnskabslæserne. Derfor uddeler DI og FSR – danske revisorer også tre specialpriser, der fremhæver virksomheder, som skiller sig ud på disse områder. Vinderne af specialpriserne blev udpeget under konferencen den 2. oktober i Industriens Hus.

  • Specialpris 1
    Udvikling og struktur i noterne

    Vinder: Carlsberg 
  • Specialpris 2
    Bestyrelsens sammensætning og kompetencer
    Vinder: GN Store Nord
     
  • Specialpris 3
    Omsætningen - Beskrivelse af indregning og måling
    Vinder: Novo Nordisk

Tidligere vindere af Årsrapportprisen (hovedprisen)
2013: Carlsberg
2012: DSV

Om Årsrapportprisen og dommerkomiteen 
FSR – danske revisorer og Dansk Industri vil med Årsrapportprisen 2014 og tre specialpriser bidrage til at fremme og udvikle gode og informative årsrapporter. Hovedprisvinderen findes af dommerkomiteen, hvis medlemmer er:

  • Jutta af Rosenborg, Bestyrelsesmedlem og formand for revisionskomitéen i Auriga Industries; formand for Det Danske Klasselotteri; bestyrelsesmedlem i Aberdeen Asset Management PLC
  • Tina Aggerholm, VP Group Accounting, Carlsberg Breweries, Medlem af bestyrelsen og formand for revisionskomitéen i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse
  • Jes Klausby, Økonomidirektør, Nykredit
  • Kristian Koktvedgaard, Fagleder, Dansk Industri
  • Jan Peter Larsen, Partner, Deloitte og formand for FSR – danske revisorers Regnskabstekniske Udvalg
  • Erlend Kvaal, Associate Professor, Norwegian Business School
  • Søren Kok Olsen, Partner, EY og viceformand for FSR – danske revisorers Regnskabstekniske Udvalg
  • Torben Johansen, Partner, BDO og medlem af FSR – danske revisorers Regnskabstekniske Udvalg
  • Jens Houe Thomsen, Senior analytiker, Jyske Bank

Yderligere informationer:
For yderligere oplysninger kontakt:

  • Jan Peter Larsen, FSR - danske revisorer:
    Tlf.: 3610 3681 / 2023 7772
  • Kristian Koktvedgaard, DI
    Tlf.: 3377 3577 / 2949 4577
  • Manuel Vigilius, ISS, Global Media Relations Manager
    +45 38 17 64 04

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126
  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169
  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198

Billeder

Fotos - Peter Willersted
Klik på et billede for at hente det i fuld størrelse

Specialpris 1: Udvikling og struktur i noterne
Vinder: Carlsberg

Tina Aggerholm, Carlsberg (midten). Til venstre Kristian Koktvedgaard, DI. Til højre Jan Peter Larsen, FSR - danske revisorer. 

Specialpris 2: Bestyrelsens sammensætning og kompetencer
Vinder: GN Store Nord

Michael Bjergby, GN Store Nord (midten).

Specialpris 3: Omsætningen - Beskrivelse af indregning og måling
Vinder: Novo Nordisk

Brian Stålkjær, Novo Nordisk (midten).

Årsrapportprisen 2014
Vinder: ISS