Folkemødet 2014: Retssikkerhed, skattekontrol og varm luft eller nyttig viden?

FSR - danske revisorer

Er skattekontrollen vigtigere end den enkelte borgers rettigheder? Det spørgsmål debatterer FSR – danske revisorer med blandt andre skatteminister, Morten Østergaard, når foreningen besøger Folkemødet i juni. Derudover sætter vi sammen med DI fokus på, om rådgivere og konsulenter er pengene værd, når de løser opgaver for kommuner og andre offentlige institutioner.

FSR – danske revisorer på Folkemødet 2014

Læs flyer om de to arrangementer

Bør den enkelte borgers rettigheder vige for skattekontrol?
Hvornår: Fredag den 13. juni – klokken 13.25 på Cirkuspladsen

Har SKAT for vidtgående værktøjer til at varetage opgaven med at opkræve skat fra borgere og virksomheder? Vi debatterer, hvor grænserne for SKATs beføjelser bør gå, og om man med det nuværende system unødigt krænker den enkelte borgers rettigheder.
FSR – danske revisorer har inviteret skatteminister Morten Østergaard samt Venstres Torsten Schack Pedersen til debat med formand for FSR – danske revisorers skatteudvalg, John Bygholm.

Læs mere på Folkemødets hjemmeside

Varm luft eller nyttig viden – er rådgivere pengene værd?  
Hvornår: Lørdag den 14. juni – klokken  11.30-12.30 hos Dansk Industri i Klostergården (Havestuen i Østergade 7)

Skaber rådgivere og konsulenter nok værdi, når de løser opgaver for kommuner og andre offentlige institutioner? Er de for dyre? Producerer de andet end varm luft?
Sammen med DI sætter vi fokus på det offentliges brug af konsulenter – et område, som længe været genstand for debat. Vi samler brugere, politikere og rådgiverne til en diskussion om myter og fakta.

Læs mere på Folkemødets hjemmeside

Kontakt

  • Tom Vile Jensen

    Direktør - Erhvervspolitisk Center

    3369 1051
    4193 3151
  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169