Nu kun 63.900 selskaber med underskud

PressemeddelelseMere end to ud af tre danske selskaber kører nu med overskud eller et rundt nul. Det svarer til cirka 132.000 selskaber, viser en gennemgang af de nyeste årsregnskaber.

AnalyseRegnskabFSR - danske revisorer

Selskaber med underskud

Klik for større billede

Kun 32,6 pct. af de danske selskaber har underskud. Det svarer til, at ca. 63.900 selskaber har leveret røde tal i deres seneste årsrapport. Da krisen var på sit højeste havde 46 pct. af selskaberne underskud. Det viser en gennemgang af årsregnskaberne, foretaget af Experian og FSR – danske revisorer.

”Dansk erhvervsliv oplever fortsat en positiv udvikling, og det giver udslag i form af væsentligt færre selskaber med underskud. Selvom 63.900 selskaber med underskud lyder af meget, så er det faktisk det laveste niveau, vi har set i 6 år,” siger erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.

Gennem det seneste års tid er andelen af selskaber med underskud faldet med 1,8 procentpoint fra 34,4 pct.

”Alene det seneste år er 3.500 selskaber kommet væk fra en rød bundlinje. Faktisk kører 132.000 selskaber nu enten med overskud eller et rundt nul. Selvom udviklingen er positiv, så er der stadig et stykke vej til at nå førkrise-niveauet”, siger Tom Vile Jensen.

I stort set alle brancher har flere selskaber over de seneste år formået at vende røde tal til sorte. Men fx landbruget har over det seneste års tid ikke kunnet følge den positive generelle udvikling.
Omvendt har fremstillingsindustrien oplevet det største fald (2,9 pct.point) i andelen af selskaber med underskud.

Læs hele undersøgelsen:

Om undersøgelsen:
I samarbejde med Experian offentliggør FSR – danske revisorer hvert kvartal en status på den økonomiske situation og udvikling i de danske selskaber. Ca. 196.000 selskaber (A/S, ApS og IVS) indgår i opgørelsen.

I Experians database udarbejdes et ”statusbillede” hver 3. måned. Det vil sige, at der hver tredje måned tages en måling i den samlede selskabspopulation, hvor det opgøres, hvor stor en andel af de danske selskaber der i deres seneste årsregnskab har underskud og/eller angrebet egenkapital.

Kontakt

  • Tom Vile Jensen

    Direktør

    3369 1051
    M: 4193 3151
  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169