Virksomhedernes evne til at tjene penge er faldet markant

PressemeddelelsePå trods af en mindre stigning i indtjeningen i danske virksomheder efter 2009 er det endnu ikke lykkedes for virksomhederne at genskabe lønsomheden fra årene før krisen

FSR - danske revisorerRegnskab

Danske virksomheders evne til at tjene penge på driften (lønsomheden) er faldet markant de seneste 15 år. Hvor en virksomhed i 1997 i gennemsnit tjente godt 11 kr. for hver 100 kr. den investerede i driften af virksomheden er indtjeningen faldet til 6,50 kr. i 2012. Det svarer til, at lønsomheden blandt alle danske virksomheder i gennemsnit er faldet med 40 pct. for perioden. Alene i perioden 2008-2009 faldt de danske virksomheders resultat før renter med 140 mia. kr.

Det viser en helt ny undersøgelse ”Lønsomhed, vækst og finansiel risiko” foretaget i samarbejde mellem CBS og FSR – danske revisorer. Undersøgelsen er baseret på over 800.000 observationer blandt danske virksomheder i perioden 1997-2012 og er den hidtil største af sin art, der er gennemført på danske data.    

Figur: Virksomhedernes indtjening 1997-2012, afkastningsgrad (median)

 

Kilde: Egne forarbejdninger af data fra Orbis 2014

Som det fremgår af figuren, oplevede de fleste virksomheder kortvarigt en forbedret indtjening fra 2004 frem til finanskrisens udbrud i 2007. Til gengæld bliver alle virksomheder hårdt ramt i kriseårene 2008-2009, hvor indtjeningen er nede på omkring fire kr. pr. 100 kr. investeret i driften. Samlet set betyder det, at de danske selskabers resultat før renter faldt med 140 mia. kr. i kriseårene 2008-2009.

Læs hele undersøgelsen (ppt)

Læs kort notat om undersøgelsen

Kontakt

  • Tom Vile Jensen

    Direktør - Erhvervspolitisk Center

    3369 1051
    4193 3151
  • Anders Lau

    Kommunikationschef - presse og public affairs

    3369 1047
    4193 3147