Økonomien skranter ofte i virksomheder, der smøler med regnskabet

PressemeddelelseHold øje med virksomheder, der afleverer deres regnskaber for sent. Underskud, høj risiko og flere konkurser præger de godt 7.000 virksomheder, der sidste år afleverede deres årsregnskab mindst en måned for sent, viser ny analyse fra FSR – danske revisorer.

AnalyseRegnskab

Figur Overskud og underskud i for sent afleverede regnskaber. Klik for større udgave.
Læs hele analysen:
Når virksomheder afleverer årsregnskabet for sent

7.061 driftsselskaber afleverede i sidste år deres årsregnskab mere end én måned for sent. Disse selskaber har ikke kun problemer med at få indsendt årsrapporten til tiden. Rent økonomisk klarer de sig dårligt. Flere har underskud, og de performer økonomisk dårligere end gennemsnittet viser en gennemgang af 147.000 danske driftsselskaber, som FSR – danske revisorer har gennemført på baggrund af data fra Experian.  

”Når virksomheder afleverer deres regnskaber meget sent, så dækker det ofte over, at de har ondt i økonomien. Blandt de selskaber, som afleverer regnskabet mere end en måned for sent, har langt flere underskud og opnår et dårligere resultat end den samlede mængde af virksomheder,” siger Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør hos FSR – danske revisorer.

Hvor halvdelen af virksomhederne (50 pct.), der indleverer for sent, har underskud, så er den generelle andel af virksomheder med underskud en tredjedel (33 pct.).

Høj risiko for leverandører, banker og SKAT
At et for sent afleveret regnskab kan indikere problemer, ses også i risikovurderingerne fra kreditvurderingsinstituttet Experian. 40% af de selskaber, som afleverer mere end en måned for sent, får risikovurderingen ’meget høj’, mens gennemsnittet for alle selskaberne er, at 20% har risikovurderingen ’meget høj’.

”Der er dermed en advarsel til virksomhedernes omgivelser om, at der højere risiko for tab, når man handler med en virksomhed, der afleverer regnskabet en måned senere end fristen,” siger Tom Vile Jensen og tilføjer:

”I en stor del af de her virksomheder lyser advarselslamperne meget tydeligt. Risikoen for tab eller andre problemer falder ikke kun på virksomhedens ejer, men også på virksomhedernes leverandører og banker. Og også SKAT kan hurtigt få penge i klemme, så det er altid godt at se efter, om en virksomhed afleverer regnskabet meget sent. Det er en meget enkel og gratis øvelse, der kan spare penge i den sidste ende,” siger Tom Vile Jensen.      

Det er nemt at spotte de langsommelige virksomheder
Alle regnskaber er frit tilgængelige på cvr.dk, og her kan man også se, hvornår regnskabet er afleveret. Langt hovedparten af de danske selskaber har et regnskabsår, som følger kalenderåret, og dermed har de deadline for at indsende deres årsrapport den 31. maj. Af samme grund har over 100.000 selskaber afleveret nye regnskaber de seneste måneder.

”Det er utroligt nemt at se, om en virksomhed har afleveret regnskabet for sent eller om den stadig helt mangler at aflevere et regnskab. Alle oplysninger er tilgængelige på cvr.dk for virksomheder, banker, investorer og myndigheder,” siger Tom Vile Jensen.

Læs hele analysen

Fakta om indsendelse af regnskaber
Danske selskaber skal hvert år aflevere deres årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, som offentliggør dem på cvr.dk. Regnskaberne skal senest indsendes 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Selskaberne risikerer at få bøder eller i værste tilfælde at blive tvangsopløst, hvis de ikke afleverer regnskabet rettidigt. 

Kontakt

  • Tom Vile Jensen

    Direktør

    3369 1051
    M: 4193 3151
  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169