Revision i en krisetid

PressemeddelelseRevisorernes brancheforening fylder 100 år den 12. januar. Det er et jubilæum midt i en krisetid, og krisen gør det tydeligt, hvilke udfordringer revisorerne står over for de næste år.

FSR - danske revisorer

Revisor er tallenes mand, en validator, som sikrer, at der er hold i billetterne. Sådan var det for 100 år siden, da man den 12. januar 1912 stiftede revisorernes første brancheforening, FSR. Sådan er det i dag, hvor samme forening har 100-års-jubilæum.
Men meget har også ændret sig. Revisor er i kølvandet på den økonomiske krise kommet i søgelyset. Flere gange har det tydeligt vist sig, at der er en forventningskløft mellem, hvad offentligheden forventer af revisor, og det lovgivningen forlanger af revisor. Hvilket har resulteret i diskussioner i medierne om, hvad en blank påtegning fra revisor kan bruges til.
Forventningskløften er også at finde i EU-Kommissionens forslag til ny lovregulering af revisionsbranchen.

”Der er ingen tvivl om, at kravene til revisor i løbet af de 100 år er steget dramatisk. Revisionen omfatter således langt mere og dokumenteres langt mere detaljeret sammenlignet med tidligere. Alligevel er der en forventningskløft. Det skyldes, at forventningerne meget naturligt stiger over tid, som vi kender fra det olympiske motto: hurtigere, højere, stærkere. Derfor vil forventningskløften altid være der. Opgaven er at minimere den,” siger formand for FSR – danske revisorer, Morten S. Renge.

”Det er intet som en god krise, og denne er ingen undtagelse. For helt basalt viser krisen tydeligt, hvilke udfordringer dagens revisorer står over for. De kan ikke længere nøjes med at være validationens mestre. De skal også blive langt bedre til at fortælle, hvad de laver og hvorfor. Et eksempel på det er debatten om betydningen af en blank påtegning, som tydeligt viser, at revisor må forsøge at være mere offensiv og proaktiv,” siger administrerende direktør i FSR – danske revisorer, Charlotte Jepsen.
 
Bagsiden af en blank påtegning
En blank påtegning betyder, at regnskabet er retvisende. Den betyder ikke, at selskabet er en god investering, og den er heller ingen garanti for, at selskabet ikke kan løbe ind i problemer hele det næste regnskabsår.
Revisorerne har gentagne gange sagt, at de følger lovkravene, når de laver en påtegning – og fakta siger, at de har ret.

”Men det betyder ikke, at revisor ikke kan blive bedre. Faktisk viser det ganske tydeligt, at revisor har en stor opgave i forhold til at fortælle, hvad den blanke påtegning betyder, og hvordan man skal forholde sig til den,” siger Charlotte Jepsen.
 
Revisorerne står kort sagt over for en kommunikationsopgave, men netop kommunikation er historisk set ikke en kompetence revisor har lagt vægt på. Revisor er validatoren, og vi hører kun fra revisor, hvis der er fejl – hvis reglerne ikke er overholdt, eller der er forhold, som kræver læserens særlige opmærksomhed. Her 100 år efter, at de danske revisorer fik deres første brancheforening, er verden anderledes.

”Revisor skal ikke længere kun validere, men også kunne forklare med ord og ikke tal, hvad validationen er værd, og hvad den kan bruges til,” forklarer Morten S. Renge.

”Vi skal være bedre til at forklare, hvad en blank påtegning betyder, og hvilken værdi den skaber. Medierne i dag tegner det tydelige billede, at forventningerne til en blank påtegning ligger langt højere, end de informationer påtegningen indeholder. Der har således været flere eksempler på, at man mener, at en blank påtegning er garant for en sund investering. Sådan er det ikke, og sådan har det aldrig været. Men det viser med al tydelighed, at revisor har en stor opgave i forhold til at fortælle, hvad påtegningen faktisk betyder,” siger Morten S. Renge.

Samtidig inviterer branchen til en debat omkring, hvad der skal stå i selve påtegningen. Hvis man tror, at påtegningen kan bruges til noget helt andet, end den egentlig er tænkt til, så bør man også se på, om udformningen af påtegningen kan ændres, så formålet bliver mere tydeligt.

”Revisor arbejder ud fra en række standardiserede erklæringer, og vi kan se, at budskabet i disse standardtekster bliver misforstået. Derfor vil vi meget gerne indgå i et arbejde, hvor vi ser på erklæringerne, så de bliver mere forståelige. Men uanset hvordan selve erklæringen udformes, så kommer vi aldrig uden om, at erklæringen ikke kan stå alene. Man skal læse hele regnskabet, hvis man vil have det fulde billede,” understreger Morten S. Renge.

EU lægger op til store ændringer
- erhvervslivet ender med regningen
Et andet sted, hvor revisionsbranchen kan se frem til nye udfordringer, er gennem EU-Kommissionens udspil til ny lovregulering af branchen. Målsætningen for Kommissionens udspil er, at man i kølvandet på finanskrisen vil bidrage til at sikre uafhængig og troværdig revision af høj kvalitet.
Men de konkrete forslag vil få den modsatte effekt. Der bliver ingen forbedring af kvaliteten – til gengæld bliver det dyrere at være revisionskunde. Det er vurderingen fra både revisorbranche og erhvervslivet.

”Der er gået politik i revisionen. Politikerne vil vise handlekraft, og i den forbindelse er øjnene faldet på revisor. Udgangspunktet er vi 100 procent enige i. Det er fint, at man vil styrke rammerne for at gennemskue virksomhedernes rapportering. Men bagtanken er ikke fulgt til dørs i de konkrete forslag. Her er Kommissionen desværre endt i den modsatte grøft med en række forslag, som vil forringe kvaliteten i revisionen og oven i købet gøre den dyrere for virksomhederne,” siger Morten S. Renge.

EU-Kommisionen foreslår blandt andet, at virksomhederne skal tvinges til at skifte revisor hvert sjette år. En øvelse som betyder et stort videns tab, hver gang revisor skiftes ud.
Et andet forslag fra Kommissionen går på at skille revision og rådgivning fuldstændigt i de store revisionshuse.

”Erhvervslivet har også været ude med højlydt kritik af forslagene. Eksempelvis vurderer både DI og Dansk Erhverv, at de vil øge virksomhedernes omkostninger til revision, men uden at give virksomhederne mere kvalitet for pengene,” siger Charlotte Jepsen og tilføjer:

”Vi håber naturligvis, at politikerne lytter til kritikken fra de virksomheder, deres lovgivning påvirker og gennemtænker forslagene. For Kommissionens udgangspunkt kan vi ikke være uenige i. Vi skal sikre en troværdig revision af høj kvalitet, men vejen derhen skal overvejes grundigt. Som direktør for en 100 år gammel forening, der har validering som kendetegn, kan jeg med sikkerhed sige, at kommissionens forslag ikke går op. Vi har i hvert fald svært ved at se, hvordan dårligere kvalitet og højere omkostninger bliver lig med en troværdig revision af høj kvalitet.”

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198
  • Tom Vile Jensen

    Direktør - Erhvervspolitisk Center

    3369 1051
    4193 3151
  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169