Nyt forslag fra EU kan forringe værdien af danske årsregnskaber

PressemeddelelseEt udvalg under Europa-Parlamentet foreslår, at man afskaffer brugen af dagsværdier i selskabernes årsregnskaber. Hvis forslaget bliver vedtaget kan det få alvorlige konsekvenser for danske virksomheder, vurderer Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer

FSR - danske revisorerSMV

Hvis ordføreren for Europa-Parlamentets Legal Affairs Committee, Klaus-Heiner Lehne, får sin vilje, er det snart slut med at bruge dagsværdier i de danske selskabers årsregnskaber. Komiteen har i ændringsforslag til det nye europæiske regnskabsdirektiv nemlig foreslået helt at fjerne muligheden for at bruge dagsværdier i årsregnskaber.

Hvis ændringsforslaget finder vej til det færdige direktiv, vil det betyde markante omvæltninger i regnskaberne fra danske virksomheder, da brugen af dagsværdier er ret udbredt i Danmark, vurderer FSR – danske revisorer og Dansk Erhverv.

Regnskabsdirektiverne gælder for alle aktie- og anpartsselskaber i EU-landene, bortset fra børsnoterede selskaber, der benytter de internationale regnskabsstandarder.
I dag må de danske virksomheder, der er underlagt årsregnskabsloven, bruge dagsværdier i årsregnskabet, hvis de vurderer, at denne værdiansættelsesmetode giver det mest reelle billede af et aktivs værdi.
Alternativt skal virksomhederne angive produktionsprisen eller købsprisen, der kan være helt ude af trit med de reelle værdier.
Dagsværdier kan i dag bruges ved eksempelvis fast ejendom, skibe og produktionsudstyr med en meget lang levetid. Dagsværdien kan også benyttes – og i nogle tilfælde er det et krav at benytte dagsværdien - for obligationer og andre let omsættelige finansielle aktiver.

”Når investorer eller banker og samhandelspartnere kigger i virksomhedernes årsregnskaber for at danne sig et billede af virksomhedens økonomiske stilling, er de selvfølgelig også interesserede i, at de får et retvisende billede. Derfor giver det ikke mening at tvinge virksomhederne til at bruge historiske værdier, hvis det efter virksomhedens bedste vurdering giver et forkert billede,” siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Ulla Brandt.

”Desuden er det uheldigt i lyset af kreditstramningerne, hvis virksomhederne ikke får adgang til at signalere de reelle værdier, der er i virksomhedernes aktiver, når de eksempelvis skal i banken for at låne penge eller skaffe finansiering på anden vis. Derved er der en alvorlig risiko for at forringe adgangen til kapital og vækst – ikke mindst hos de små virksomheder.”

100 ændringsforslag til regnskabsdirektiverne
Både i regi af Europa-Parlamentet og i regi af Ministerrådet arbejder man på højtryk med at behandle det fremsatte forslag til det nye regnskabsdirektiv. Legal Affairs Comittee er et af de mest centrale udvalg i Parlamentet, som behandler direktiverne. Udvalget har foreslået ikke mindre end 267 ændringer til EU-Kommissionens forslag, hvor fjernelsen af dagsværdier er blandt de mest vidtgående forslag.

Den europæiske revisororganisation, FEE, har på baggrund af input fra blandt andre FSR – danske revisorer, sendt en række kommentarer både til Legal Affairs Committee samt til det danske EU-formandskab. I kommentarerne gør revisororganisationen opmærksom på, at det som et minimum bør være valgfrit fra land til land, om man vil have muligheden for at benytte dagsværdier i årsregnskaberne.

”Vi kan kun håbe, at det politisk er muligt at skabe forståelse for, at det vil være en potentiel bombe under de årsregnskaber, vi kender i Danmark, hvis dagsværdierne pludselig tages ud af regnskabsdirektivet og dermed af årsregnskabsloven. Det vil kunne resultere i store mangler i regnskaberne og gøre historiske sammenligninger omsonst,” siger faglig direktør i FSR – danske revisorer, Michael Rugaard.

”I en tid hvor det på grund af den økonomiske situation er centralt at skabe maksimal gennemsigtighed omkring regnskabstallene, giver det slet ikke mening at lave en total omvæltning, som gør det umuligt at sammenligne regnskabstal historisk.”

International forvirring
Hvis planen om at fjerne dagsværdierne går igennem, vil den gælde for alle lande i EU, men internationalt vil det fortsat være de internationale regnskabsstandarder, som gælder – og de giver mulighed for at bruge dagsværdierne.

”Resultatet vil være, at man skaber vanskeligere kreditvilkår og store afvigelser mellem, hvordan et ”nationalt” selskab skal udforme sit årsregnskab i forhold til et internationalt orienteret selskab, der benytter internationale regnskabsstandarder, og derfor ikke er afhængige af de kommende begrænsninger i det europæiske regnskabsdirektiv,” siger Michael Rugaard.

 

Fakta om regnskabsdirektivet
Forslaget til nyt regnskabsdirektiv blev fremlagt af EU-Kommissionen i oktober 2011. Det skal gælde fra 2014 og skal afløse de hidtidige direktiver om årsregnskaber og koncernregnskaber, der oprindeligt stammer fra 1978 og 1983. Regnskabsdirektiverne gælder for alle aktie- og anpartsselskaber i EU-landene, bortset fra børsnoterede selskaber, der benytter de internationale standarder for regnskabsaflæggelsen (IFRS).