God grund til at have styr på den digitale årsrapport

PressemeddelelseCirka 200.000 virksomheder skal indberette deres næste årsrapport digitalt. De digitale regnskabsdata er nemmere at håndtere, men der kan gå længe, inden virksomhederne får glæde af det.

FSR - danske revisorerDigitale regnskaber

Næsten alle små og mellemstore selskaber i Danmark skal efter 1. juli 2012 indberette deres årsrapporter digitalt til Erhvervsstyrelsen. Står en virksomhed over for at skulle indberette årsrapporten, er der god grund til at være opmærksom på de nye regler om digital indberetning – en manglende digital indberetning kan nemlig resultere i en bøde, og i værste tilfælde en tvangsopløsning af virksomheden.

”Det er nu, at de mindre virksomheder, som i første omgang bliver omfattet af reglerne, for alvor skal være opmærksomme. For den næste årsrapport, de afleverer, skal være digitalt. Det er ikke nok blot at indsende en mail med en indscannet papirårsrapport. Årsrapporten skal afleveres efter reglerne – i det elektroniske regnskabsformat XBRL eller via Erhvervsstyrelsens indtastningsløsning – ellers tæller det ikke som afleveret,” siger faglig direktør i FSR – danske revisorer, Michael Rugaard.

Hos Erhvervsstyrelsen, som modtager årsrapporterne, giver man også virksomhederne en ekstra chance for at få den digitale årsrapport på plads. Eventuelle årsrapporter, som indsendes på papir, bliver returneret sammen med en vejledning til, hvordan virksomheden skal indberette årsrapporten digitalt.

”Det giver virksomhederne en ekstra chance, men det er ikke et løbepas. Hvis en virksomhed afleverer forkert tæt på deadline, så tikker uret, indtil den digitale indberetning er på plads. I det tilfælde kan det blive svært at undgå bøder. Derfor kan man lige så godt få styr på den digitale indberetning fra start af,” siger Michael Rugaard.

De større virksomheder følger i 2013
I første omgang er det de 200.000 små virksomheder i regnskabsklasse B, som skal indberette deres næste årsrapport digitalt.
Men allerede fra 2013 gælder reglerne også for større virksomheder i regnskabsklasse C, da de skal aflevere årsrapporter med balancedato efter 31. december 2012 digitalt. Året efter skal de børsnoterede virksomheder forberede sig på at aflevere årsrapporter med balancedato efter 31. december 2013 digitalt.

”Det betyder, at de store selskaber i klasse C, som har relativt komplicerede regnskaber, meget snart skal overveje, hvordan de sikrer, at de kan aflevere deres årsrapport digitalt. På sigt vil digitaliseringen givetvis gøre det lettere at indberette årsrapporten, men man bør være forberedt på, at det vil kræve ekstra kræfter at få den første digitale indberetning sendt af sted,” påpeger Michael Rugaard.

Ingen administrative lettelser for virksomhederne
De digitale årsrapporter stiller ikke nye krav til indholdet af årsrapporten. Det er udelukkende måden indholdet indberettes på, der ændres. Digitaliseringen gør dog ikke umiddelbart selve indberetningen lettere for virksomhederne.
Det viser en survey fra FSR – danske revisorer, hvor otte ud af 10 revisorer vurderede, at den digitale indberetning ikke bliver en lettelse af virksomhedernes administrative byrder.

Formålet med de digitale årsrapporter er dog heller ikke at lempe byrder, men at samle alle årsrapporter i et fælles format, så det på sigt bliver lettere at udtrække specifikke data og sammenligne poster. Men i første omgang får offentligheden og virksomhederne selv ikke glæde af dette.

”Det er Erhvervsstyrelsen, som skal beslutte, hvad der konkret skal ske med de indsamlede regnskabsdata på den lange bane. Der er rigtig mange muligheder for at styrke flowet i regnskabsdata, men der er bare endnu ikke tænkt i løsninger, som stiller data til rådighed for virksomhederne og offentligheden. Det vil vi gerne opfordre til, at man gør,” siger Michael Rugaard og uddyber:

”Vi står med en rigtig god mulighed for at styrke indsigten i de danske regnskabsdata. Specielt i en krisetid som nu kan den ekstra indsigt gøre en forskel for eksempel banker og investorer; men såmænd også for virksomhederne, som kan styrke deres datagrundlag til at vise, at netop deres virksomhed er en investering værdig,” siger Michael Rugaard.

 

Fakta – konsekvenserne ved ikke at aflevere årsrapporten rettidigt

  1. Erhvervsstyrelsen udsender en påkravsskrivelse og giver en frist på 8 dage til at få indsendt årsrapporten uden yderligere sanktioner
  2. Efter de 8 dage løber der strafafgifter på, som skal betales af hvert medlem af den øverste ledelse. Afgiften kan max. udgøre 3.000 kr. pr ledelsesmedlem
  3. Hvis årsrapporten ikke indsendes inden 4 uger fra påkravsskrivelsens datering, kan Erhvervsstyrelsen uden yderligere varsel bede Skifteretten om at tvangsopløse virksomheden

  

Om digitale årsrapporter:
Kravet om digital indberetning gælder i første omgang i regnskabsklasse B, som omfatter 94% af alle danske selskaber. Men relativt snart vil kravet om digital indberetning omfatte alle danske aktieselskaber og anpartsselskaber m.v.

  • Små virksomheder i regnskabsklasse B, skal indberette årsrapporten digitalt for årsrapporter med balancedato efter 31. januar 2012.
  • Mellemstore og store virksomheder i regnskabsklasse C skal indberette årsrapporten digitalt for årsrapporter med balancedato efter den 31. december 2012.
  • Statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D skal indberette årsrapporten digitalt for årsrapporter med balancedato efter den 31. december 2013.

De første digitale årsrapporter er afleveret

  • I 2011 modtog Erhvervsstyrelsen i alt 208.569 årsrapporter. 203.208 på papir og 5.361 digitalt.
  • Fra januar til maj i 2012 modtog styrelsen 82.192 årsrapporter. 77.521 på papir og 4.671 digitalt.

 

Om regnskabsklasser:

  • Regnskabsklasse A:
    Personligt ejede enkeltmandsvirksomheder, som ikke skal udarbejde en årsrapport jf. årsregnskabsloven.
  • Regnskabsklasse B: Små virksomheder
    Aktie- og anpartsselskaber mv., som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
    a) En balancesum på 36 mio. kr.,
    b) en nettoomsætning på 72 mio. kr. og
    c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.
  • Regnskabsklasse C: Mellemstore virksomheder
    Aktie- og anpartsselskaber mv., der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
    a) En balancesum på 143 mio. kr.,
    b) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og
    c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
  • Regnskabsklasse C store: Store virksomheder:
    Aktie- og anpartsselskaber m.v., der ikke er små eller mellemstore virksomheder.
    a)  Balancesum: over 143 mio.
    b)  Nettoomsætning: over 286 mio.
    c)  Antal ansatte: over 250
  • Regnskabsklasse D: Børsnoterede og statslige virksomheder:
    Klasse D omfatter alle børsnoterede og statslige aktieselskaber. Der er ingen størrelseskrav til virksomheder i klasse D.

 

Kontakt

  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169