Næsten hver anden revisor har vurderet at et 2012-regnskab var direkte misvisende

RegnskabRevisionFSR - danske revisorer

Mere end fire ud af 10 revisorer har i forbindelse med revisionen af 2012-årsregnskaberne været nødt til at ende deres revision med at konkludere, at et regnskab på fundamentale områder er så misvisende, at regnskabet ikke giver et brugbart indblik i den virksomhed, som har aflagt regnskabet.
Samtidig har hver fjerde revisor stået i den situation, at der var oplysninger i 2012-årsregnskaberne, som det ikke var muligt at dokumentere, og at de oplysninger havde så gennemgribende betydning for regnskabet, at revisor var ude af stand til at vurdere, om regnskabet i sin helhed var retvisende.

Revisor stiller spørgsmålstegn ved hele regnskabet
Når revisor i sin påtegning på regnskabet skriver, at han er direkte uenig med virksomhedens ledelse omkring fundamentale dele af årsregnskabet, eller når revisor erklærer sig ude af stand til at vurdere rigtigheden af årsregnskabet i sin helhed, så er det en af de stærkeste advarsler revisor kan trække.

”Groft sagt svarer det til, at revisor stiller spørgsmålstegn ved hele regnskabet og dermed fortæller til regnskabslæseren, at han skal være meget varsom med at benytte sig af oplysningerne i årsregnskabet,” siger formand for FSR – danske revisorer og statsautoriseret revisor Morten Speitzer.

Fejlinformation eller manglende oplysninger
Samlet set har fire ud af 10 revisorer i undersøgelsen givet en afkræftende konklusion i forbindelse med revisionen af 2012-årsregnskaberne. Det vil sige en konklusion, hvor revisor er uenig med ledelsen om fundamentale forhold i regnskabet.
I de tilfælde, hvor revisor har givet en afkræftende konklusion, er det sket på grund af enten fejlinformation (20 procent) eller manglende oplysninger i regnskabet (19 pct.).

Oven i det har hver fjerde revisorer måttet skrive i en påtegning, at de har været ude af stand til at afgive en konklusion på et 2012-årsregnskab. Det er tilfælde, hvor revisor har været ude af stand til at dokumentere / kontrollere fundamentale oplysninger i årsregnskabet og derfor ikke kan vurdere, om regnskabet i sin helhed er retvisende eller ej. Hovedårsagen til dette var manglende bogholderi i virksomheden.

”Det hører heldigvis til sjældenhederne, at revisor må konkludere, at et årsregnskab ikke er retvisende eller ikke kan konkludere, om dette er tilfældet eller ej. Det skyldes, at revisor og virksomhedens ledelse i langt de fleste tilfælde bliver enige om at rette op på uoverensstemmelser eller fremskaffe den nødvendige dokumentation, inden regnskabet afleveres. Dermed er det endelige regnskab retvisende, og virksomheden undgår det røde kort fra revisor,” siger Morten Speitzer.
 

Figur 1: Hvad var de væsentligste årsager til, at du gav en afkræftende konklusion i revisionspåtegningen på 2012-årsregnskaberne?
 

Figur 2: Hvad var de væsentligste årsager til, at du var ude af stand til at udtrykke en konklusion på 2012-årsregnskaber?
 

Læs hele undersøgelsen:

Se også:

Om undersøgelsen
Surveyen fra FSR – danske revisorer er gennemført efter, at revisorerne i foråret har revideret 2012-årsregnskaberne.
Der er i alt 4.210 aktive godkendte revisorer i Danmark. 213 godkendte revisorer har besvaret dette spørgeskema. Det svarer til en stikprøvestørrelse på 5 pct. af den samlede population, og at hver tyvende godkendte revisor i Danmark har besvaret spørgeskemaet.
Størstedelen (81 procent) af de revisorer, som har svaret på undersøgelsen, har revideret eller medvirket til at revidere over 20 regnskaber fra regnskabsåret 2012.
Af dem har 20 procent har medvirket til at revidere over 100 årsregnskaber for 2012.

Fakta: Når regnskabet ikke er retvisende
Er revisor ikke enig i, at oplysningerne i årsregnskabet giver et retvisende billede af en virksomhed, skal revisor ved sin revision tage et forbehold for det i sin påtegning på årsregnskabet. Når revisor tager et forbehold, skal revisor samtidig ændre sin konklusion på årsregnskabet.

Har forbeholdet kun betydning for et isoleret område i årsregnskabet, vil revisor i sin påtegning skrive, at bortset fra forbeholdet giver årsregnskabet et retvisende billede.
Er forholdet så fundamentalt, at det har betydning for, om årsrapporten i sin helhed er retvisende, skal revisor give en ”afkræftende konklusion”.

I nogle tilfælde har revisor ikke mulighed for at kontrollere værdierne eller andre oplysninger i årsregnskabet – eksempelvis på grund af manglende dokumentation.
Er det tilfældet for oplysninger, som kan have væsentlig, men ikke gennemgribende betydning for, om et regnskab er retvisende, vil revisor i sin konklusion skrive, at regnskabet er retvisende, bortset fra den mulige effekt af forbeholdet.
Er det derimod tilfældet for oplysninger, som kan have fundamental betydning for, om regnskabet er retvisende, vil revisor skrive, at han har været ude af stand til at vurdere, om oplysningerne i regnskabet er retvisende, og derfor ikke kan vurdere, om regnskabet som helhed giver et retvisende billede. Dette kaldes en ”manglende konklusion”.

En afkræftende konklusion er groft sagt det samme som, at revisor har givet et rødt kort til oplysningerne i regnskabet.
En manglende konklusion kan også være et rødt kort i tilfælde, hvor problemet kan henføres til ledelsens manglende samarbejdsvillighed med revisor - eller i situationer, hvor der er så mange sammenfaldende usikkerheder, at det er umuligt for revisor at nå til en konklusion. Det kan fx være en kombination af usikkerheder om going concern/finansiering og værdiansættelse af væsentlige aktiver (ejendomme eller lign). Revisor har i disse situationer ikke mulighed for at konkludere, om man er enig med ledelsen eller ej – også selvom ledelsen har gjort alt, hvad der er muligt for at levere oplysninger til revisor.