Vækstpakke: Klogt ikke at undervurdere mangel på finansiering

PressemeddelelseVækstpakke skal sandsynligvis forbedre virksomhedernes vilkår for at tiltrække finansiering. En fornuftig strategi, da revisorerne peger på manglende finansiering, som den største vækstbarriere. Men der skal også være gode virksomheder at investere i, hvis det skal resultere i vækst, påpeger FSR – danske revisorer.

SMVFSR - danske revisorer

”Adgang til likviditet og finansiering”. Det er den væsentligste barriere for vækst, hvis du spørger revisorerne. Det viser en ny survey fra FSR – danske revisorer. På den baggrund lander regeringens vækstpakke på det rigtige sted, når man ser på de elementer af pakken, man har løftet sløret for i dag, vurderer FSR – danske revisorer.

”De elementer i vækstpakken, vi har set præsenteret i dag, har et klar fokus på at lette adgangen til finansiering – fx styrkelsen af Vækstfondens ordninger og fradraget for investeringer i mindre virksomheder. Det er elementer, som kan hjælpe til at sænke den - ifølge revisorerne - største vækstbarriere i dansk erhvervsliv; nemlig adgangen til finansiering”, siger erhvervspolitisk direktør i FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen.

I undersøgelsen, der blev afsluttet i april, peger 86% af revisorerne på ”adgang til likviditet og finansiering”, som den pt. væsentligste barriere for at skabe vækst. På andenpladsen kommer manglende ”efterspørgsel på hjemmemarkedet”, som 44% af revisorerne ser som den væsentligste barriere.

Finansiering er største udfordring trods forbedring i erhvervsklimaet
Mere generelt ser revisorerne i undersøgelsen dog flere positive tegn i erhvervslivet. Eksempelvis forventer revisorerne, at antallet af konkurser vil falde i 2014. I forhold til konkurser spiller finansieringen også ind, da den hyppigste årsag til en konkurs ifølge revisorerne er, at virksomheden ikke kan få forlænget kreditter og lån.

”Bedre vilkår for finansiering er en stor håndsrækning til virksomhederne, men bedre muligheder for at tiltrække finansiering er trods alt ikke en magisk opskrift på vækst. Uanset vilkårene, så skal en virksomhed fortsat have en fornuftig forretning, før eksterne investorer vil lægge penge i den. Her kan en vækstpakke ikke ændre dårlige forretningsplaner til gode, men pakken kan skabe bedre vilkår for at få finansieret de gode planer, så de kan blive ført ud i live”, siger Tom Vile Jensen.

 
Resultater fra undersøgelsen:

Hvilke af følgende faktorer, vurderer du, pt. er de væsentligste barrierer for at skabe vækst i virksomhederne? (Angiv maks. 3 svar) (n=228)
 

 

Vurderer du, at flere eller færre virksomheder vil gå konkurs i det kommende år? (n=133)
 

 

Hvad er den p.t hyppigste årsag til, at en konkurs indtræffer? (Angiv maks. 3 svar) (n=133)
 

 

 

Kontakt

  • Tom Vile Jensen

    Direktør - Erhvervspolitisk Center

    3369 1051
    4193 3151
  • Jakob Holm

    Chefkonsulent

    3369 1069
    4193 3169