Om årsregnskabet - hvorfor udarbejde et regnskab?

For de fleste danske virksomheder er det et lovkrav at udarbejde et årsregnskab. Men der er også en række andre gode grunde til, at virksomhederne bruger tid på årsregnskabet.

For de fleste danske virksomheder er det et lovkrav at udarbejde et årsregnskab. Eksempelvis skal alle virksomheder, som drives i selskabsform, aflægge et årsregnskab.

Når man etablerer en virksomhed i selskabsform, hæfter ejeren ikke længere personligt for økonomien i virksomheden. På den måde begrænser ejeren sin egen økonomiske risiko, men øger omvendt risikoen for leverandørerne, bankerne m.v.
Derfor ønsker både samfundet og lovgiver, at der er øget gennemsigtighed omkring virksomheders økonomi, når de drives i selskabsform. En del af den gennemsigtighed skabes gennem årsregnskaberne.

Kravene til informationerne i årsregnskabet stiger i takt med virksomhedens størrelse, og hvilken form virksomheden er drevet i. Eksempelvis skal børsnoterede selskaber levere flere oplysninger i årsregnskabet, og de skal også offentliggøre kvartalsregnskaber, så aktionærer og andre interesserede oftere kan følge udviklingen.
Omvendt er der færre krav til små virksomheder, der ikke har samme offentlige interesse.

 

Alle danske selskabers regnskaber kan hentes gratis
Vil du finde informationer om et selskab og hente selskabets regnskab? Så kan du gå ind på cvr.dk, hvor du gratis kan hente selskaberne regnskaber og hente information om selskabet fx om selskabets ejere.

cvr.dk - Det Centale Virksomhedsregister

Læs mere:

 

Låner du penge ud med bind for øjnene...

Banken eller andre långivere låner ikke penge ud med bind for øjnene.

(Klik på billedet for større version)

Revisors erklæringer
- Hvad er forskellen?