FAGLIG HOTLINE

Afskrivning på aktiver i klasse A
Årsregnskabslovens klasse A indeholder ingen specifikke regler om afskrivning på anlægsaktiver. Betyder det, at en klasse A-virksomhed kan undlade at afskrive på en ejendom?

Erhvervsstyrelsen behandler spørgsmålet i et notat fra den 6. marts 2017. Det fremgår heraf, at spørgsmålet om afskrivning primært skal vurderes i forhold til kravene om periodisering i ÅRL § 13, stk. 1, nr. 6, om et retvisende billede i § 11 og om regnskabsbrugers informationsbehov i § 12. Disse bestemmelser medfører, at der vil være krav om afskrivning, hvis virksomheden er bekendt med, at anlægsaktivet vil blive forbrugt over en given årrække. Det vil eksempelvis være tilfældet for et maskinhus, som har en forventet levetid på 25 år. Er der omvendt tale om en forældrekøbslejlighed med en forventet brugstid på eksempelvis fem år og en forventet restværdi tæt på kostprisen, vil der ikke i samme omfang være krav om systematiske afskrivninger. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er der heller ikke krav om at afskrive på en andelsboligforenings ejendom, når andelsbolig-foreningen aflægger årsregnskab efter regnskabsklasse A. Dette begrundes blandt andet med, at resultatopgørelsen har en anden funktion i en andelsboligforening end i en typisk erhvervsdrivende virksomhed.


Undersøgelse af ejerforhold
Selskaber skal fremover registrere legale ejere og reelle ejere på Virk.dk, jævnfør selskabslovens § 58-58a. Hvad skal revisor i den forbindelse tjekke ved revision, udvidet gennemgang og review af selskabers årsregnskab?

Ved revision og udvidet gennemgang af selskabers årsregnskab har revisor en undersøgelsespligt efter selskabslovens § 147, stk. 2. Revisor skal blandt andet kontrollere, at selskabet har registreret både legale ejere og reelle ejere i ejerregistret på Virk.dk. Revisor skal endvidere påse, at selskabet opbevarer den nødvendige dokumentation. Det er eksempelvis dokumentation for, hvordan ledelsen har identificeret de reelle ejere.

Hvis revisor konstaterer, at ledelsen ikke har registreret de lovpligtige oplysninger i ejerregistret eller ikke opbevarer den fornødne dokumentation, skal revisor oplyse om lovovertrædelsen i revisionspåtegningen. Tilsvarende gælder i erklæringen om udvidet gennemgang på selskabets årsrapport.

Ved review og assistance med opstilling af selskabets årsregnskab har revisor ikke pligt til at kontrollere, om ledelsen har efterlevet sine pligter efter selskabsloven. Uanset om revisor konstaterer en manglende efterlevelse, har revisor ikke pligt til at rapportere om dette i sin review- eller assistanceerklæring.


Placering af egen- kapitalopgørelsen
I min ERFA-gruppe har vi drøftet, om egenkapitalopgørelsen i et årsregnskab fremover skal vises i en særskilt regnskabsopstilling, eller om opgørelsen fortsat kan placeres i årsregnskabets noter. Vi udarbejder kun regnskaber for virksomheder og selskaber i klasse A og B.

Årsregnskabsloven kræver ikke længere en egenkapitalopgørelse i regnskabsklasse A og B; hverken en særskilt opgørelse eller en note. Det er naturligvis ofte en god idé at medtage en egenkapitalopgørelse i årsregnskabet, og her er udgangspunktet, at egenkapitalopgørelsen er et tilvalg af reglen om egenkapitalopgørelse i regnskabsklasse C. Som udgangspunkt skal egenkapitalopgørelsen således opfylde kravene i årsregnskabslovens § 86a og præsenteres som en selvstændig regnskabsopstilling i årsregnskabet.

Det er dog fortsat muligt at præsentere egenkapitalopgørelsen i en note som alternativ til en selvstændig regnskabsopstilling. Muligheden fremgår af årsregnskabslovens § 17 og gælder både regnskabsklasse A og B.


Stamkort på revisionskunder
Vi er bekendt med, at vi skal have et stamkort for alle vores revisionskunder, hvor vi blandt andet oplyser om vederlaget for revision og andre ydelser. Skal vi specificere vederlaget i forskellige ydelsestyper eksempelvis revision, opstilling af regnskab, skattemæssig assistance og rådgivning?

På stamkortet skal vederlaget for et givent regnskabsår opdeles i henholdsvis ’revision’ og ’andre ydelser’. ’Andre ydelser’ omfatter i denne forbindelse alle andre ydelser end revision eksempelvis opstilling af årsregnskab, skattemæssig assistance og rådgivning. Det er således nødvendigt, at revisionsvirksomheden fremover kan udskille den del af vederlaget, der vedrører revisionen. Beløb på stamkortet kan opgøres ud fra det seneste regnskabsårs fakturerede vederlag og skal opdateres hvert år, så det afspejler den aktuelle fordeling mellem revision og andre ydelser. Kravet om stamkort fremgår af § 6 i bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders tilrettelæggelse af arbejdet, jævnfør bekendtgørelse nr. 734 af 17. juni 2016. Kravet gælder for hver revisionskunde uanset om kunden har revisionspligt eller frivilligt har valgt revision. Kravet gælder derimod ikke, hvor revisionen udføres i form af udvidet gennemgang, jævnfør bekendtgørelsens § 1.

Kontakt

  • Louise Nellemann

    Faglig chef- revision, etik og kvalitet, statsautoriseret revisor

    4193 3161
  • Jan Wie

    Kommunikationschef - interne medier og medlemmer

    3369 1028
    4193 3128