Dataetik til revision

Digital SignaturVi har taget fat i lektor ved institut for matematik og computerscience på DTU Thomas Bolander og direktør i FSR – danske revisorer Tom Vile Jensen til en snak om dataetik. Både i forhold til, hvordan det er relevant for revisionsbranchen, men også de helt overordnede problematikker og muligheder, der opstår med nye teknologier.

DigitaliseringFremtidens rapportering

Tekst / Nikolai Johannes Stock, kommunikationsmedarbejder i FSR - danske revisorer 

Regeringen kom i begyndelsen af februar med otte initiativer, der skal fremme danske virksomheders digitale ansvar. Blandt initiativerne er et lovkrav om rapportering af store virksomheders dataetik og etablering af et dataetisk mærke. Ved at udvikle en dynamisk værktøjskasse med vejledninger og anvisninger skal det gøres nemt at indtænke og operationalisere dataetik ude i virksomhederne.

Erklæring om dataetisk politik
Blandt regeringens initiativer er, at Danmark, som det første land i verden, skal stille krav til, at de største danske virksomheder gør dataetik til en del af deres årsrapport.

“Det er et interessant initiativ at ville gøre en erklæring om de store virksomheders dataetiske politik og omgang med data til en del af årsrapporten. Det kender vi i forvejen fra CSR, og det kan være en god måde at få øget opmærksomheden på dataetik blandt virksomheder, investorer og forbrugere,” mener Tom Vile Jensen og fortsætter:

“Hvis vi skal gå skridtet videre med en selvstændig erklæring om virksomhedernes dataetiske politik, kræver det en nærmere afklaring af, hvad der forventes dataetisk af de forskellige virksomheder. For der vil åbenlyst være forskel på, hvad det giver mening, at en virksomhed, der producerer borde og stole, erklærer sig om, og hvad en legetøjsproducent, der bygger internet-assistenter ind i produkterne, skal erklære sig om. Mulighederne er mange,” siger Tom Vile Jensen.

Dataetisk mærke
Regeringen foreslår også indførelse af et dataetisk mærke, hvis formål er at angive, om et digitalt produkt lever op til de dataetiske krav. Således kan forbrugerne nemmere navigere mellem digitale produkter, og virksomheder kan identificere ansvarlige partnere. Ifølge Thomas Bolander er ansvarlig brug af data selvsagt en aktuel problemstilling, men spørgsmålet er, hvordan vi bruger dataetik som et konkurrenceparameter i praksis.

“Når du køber en pakke havregryn, ved du, at den er økologisk, og hvordan den er produceret, fordi der er nogle klare krav, som skal opfyldes for at få økologimærket. Du kan stole på, at den vare, du køber, er certificeret. Det er sværere med dataetik, fordi det i sagens natur vil være til debat, hvad der er etisk korrekt. Der er selvfølgelig nogen lovgivning som GDPR, der skal overholdes, men det etiske vil jo langt hen ad vejen være mere uklart og til diskussion,” fortæller Thomas Bolander.

Kunstig intelligens i praksis
Stadig flere virksomheder leger med tanken om at få gjort nye teknologier som kunstig intelligens til en del af deres daglige processer. Blandt andet fordi flere virksomheder er bange for ikke at kunne følge med tiden.

“I den forbindelse tror jeg, at det er vigtigt, at virksomhederne ikke går i panik og bliver alt for optaget af disruption-tanken, hvor ingenting består, og alt ser anderledes ud om fem år. For nogen vil det være bedre at skrue tempoet lidt ned,” fortæller Thomas Bolander og fortsætter:

“Hvis du for eksempel som revisionsvirksomhed gerne vil anvende kunstig intelligens, skal du først overveje, om det overhovedet er realistisk. Har du nok data, er de algoritmer, der findes, gode nok, og kan du spare penge? Der findes mange investeringer i kunstig intelligens, som er endt med at blive til ingenting. For eksempel var der en bølge af chatbots omkring 2010, hvor der var flere danske kommuner og virksomheder, der ville have chatbots. De chatbots er der ikke mere, fordi de ikke var gode nok. Det kan du stadig risikere, når du investerer i ny teknologi,” forklarer Thomas Bolander.

En anden relevant overvejelse er, hvorvidt kunstig intelligens i revision overhovedet er nødvendig hos for eksempel små og mellemstore virksomheder. Her kan simple Excel-baserede analyseværktøjer være helt tilstrækkelige for en effektiv udført revision. Via den rigtige data kan revisor få et dybt indblik i virksomheden.

Ifølge Thomas Bolander skal du som revisionsvirksomhed ikke drøne derudaf, men dog heller ikke hvile på laurbærrene og tro, at alt stadig kan gøres med papir, blyant og en fysisk butik. Han mener, at der er en række overvejelser, du bør gøre dig, inden du giver dig i kast med for eksempel kunstig intelligens.

“Revisorbranchen er i fuld gang med at automatisere processer, hvor lettere og rutineprægede opgaver bliver overtaget af nye teknologier. I den forbindelse er det vigtigt at være tålmodig og holde sig opdateret både på nye teknologier, men også de problemstillinger, der følger med. Den menneskelige kontakt i form af rådgivning er stadig for situationsbestemt til, at det kan overlades til en computer. En computer vil aldrig foreslå nye arbejdsgange og andre måder at gøre tingene på,” fortæller Thomas Bolander.

Tillid til teknologierne
Tillid kræver som udgangspunkt, at det er klart for kunderne og brugerne, hvad de giver samtykke til, hvorfor og hvor deres data bliver analyseret og opbevaret. Ydermere skal det være transparent, hvad data bliver anvendt til, og i hvilken grad vi har kontrol over de data, der er opsamlet om os.

“Jeg tror, at det i første omgang handler om at kigge på, hvor tillid bliver skabt. En af mine pointer er, at tillid ikke kan oversættes til, hvor fejlfri en given person eller maskine er. Vi har ikke nødvendigvis mere tillid til dem, der laver færre fejl, end dem som laver flere fejl. Det handler om, hvilke fejl man laver. For eksempel har der været en række historier fra USA, hvor førerløse biler laver uforståelige fejl, som for eksempel at køre en cyklist ned eller pludselig kører ind under en lastbil. Bilproducenterne argumenterer for, at de førerløse biler laver procentvis færre fejl end mennesker, men det er for så vidt ligegyldigt for vores tillid til teknologien, når fejlene virker uforudsigelige og uforståelige,” fortæller Thomas Bolander og tilføjer:

“Det er også en dataetisk problematik, når bankerne bruger algoritmer til at udregne, hvorvidt du som privatperson kan låne penge. Hvis du som privatperson får et nej, fordi en algoritme har udregnet, at du ikke må låne penge, er du mere tilbøjelig til at føle dig uretfærdigt behandlet. Det skyldes, at det ikke klart fremgår, hvordan algoritmen er kommet frem til det resultat,” siger Thomas Bolander.

Ifølge Tom Vile Jensen handler tillid om, hvordan virksomhederne præsenterer data over for omverdenen: ”Det er vigtigt, at der er åbenhed om, hvordan en virksomheds algoritmer fungerer. Det er ikke bare en lovgivningsmæssig forpligtelse, men også en etisk forpligtelse,” afslutter Tom Vile Jensen.

Kontakt

  • Tom Vile Jensen

    Direktør

    3369 1051
    M: 4193 3151

Regeringens otte dataetiske initiativer

1. Etablere et uafhængigt Dataetisk Råd.
2. Indføre et lovkrav om erklæring af virksomheders dataetiske politik.
3. Etablere et dataetisk mærke.
4. Gennemføre et nationalt dataetisk vidensløft.
5. Udarbejde en dynamisk værktøjskasse til dataetik.
6. Understøtte at Danmark er frontløber for dataetik.
7. Følge udviklingen med nye innovative virksomheder med forretningsidéer med etisk dataanvendelse.
8. Undersøge muligheden for styrket fokus på dataetik i offentlige indkøb.