Etik og ordentlighed som konkurrenceparameter

Digital SignaturI en tid hvor finansbranchen bliver udfordret på forretningsetikken, har den danske revisorbranche kun mærket få bølgeskvulp. Denne styrkeposition kræver udover klare og præcise etiske retningslinjer også medarbejdere, der har grundværdierne på plads og kan udvise professionel skepsis, mener Jesper Hansen, der er formand for FSR – danske revisorers Etikudvalg. I denne artikel fortæller han om de nye etikregler, fremtidens rekruttering og debatten om “audit only" i Storbritannien.

FSR - danske revisorerUddannelse

Tekst / Julie Gjøtterup Andersen, redaktionsassistent i FSR – danske revisorer 

Etik, ordentlighed og regelefterlevelse bør være en selvfølge for virksomheder. Men i disse år får sager om hvidvask og systematisk snyd med udbytteskat tilliden til erhvervslivet og nogle af samfundets bærende institutioner til at falde. Det stiller skærpede krav til revisorbranchen, der skal sørge for, at virksomhederne lever op til gældende lovgivning, men også at revisorernes egen adfærd stemmer overens med, hvad offentligheden anser som ret og rimeligt.

“Det er ikke længere nok at følge lovens bogstav, man skal også efterleve lovgivningens intentioner. Den senere tids sager om økonomisk kriminalitet vidner om store kulturelle forskelle på, hvad der anses som høj moralsk adfærd. Her står revisorbranchen stærkt, fordi der er tradition for kritisk sans og evne til kunne skelne mellem mit og dit. Revisorerne ved godt, at de er udstyret med en betroet position som offentlighedens tillidsrepræsentant – en position der er særlig relevant i en tid, hvor forretningsetikken hos andre er udfordret,” siger Jesper Hansen, der er formand for FSR – danske revisorers Etikudvalg.

Nye etiske regler
Foreningens etiske udvalg arbejder på at skabe en ensartet og høj etik i revisorbranchen og forsøger løbende at påvirke lovgivning på området. Konkret har udvalget blandt andet stået bag oversættelsen af de nye etiske regler fra IESBA, som træder i kræft i midten af juni 2019. Der er tale om en ny version af de allerede gældende regler på området. Hensigten er at gøre reglerne lettere at anvende og håndhæve.

“For de fleste revisorer vil de nye reglers indhold være selvfølgeligheder, hvorfor det kan virke monumentalt med et helt nyt regelsæt. Det kan måske sammenlignes med alle mulige andre love, hvor der gennem flere år er blevet lappet, hældt på og tilføjet. Der har været et behov for at kaste det hele op i luften og lade det lande på ny. Den nye struktur skal gøre reglerne mere anvendelige, men forhåbentlig kan de også være med til at sende et tydeligt signal til omverden om, at revisorbranchen prioriterer ansvarlig adfærd højt ved at have et klart, præcist og opdateret regelsæt,” forklarer Jesper Hansen.

Alligevel efterlyser Jesper Hansen, at reglerne var gjort mere spiselige – især for de mindre revisionsvirksomheder.

“De nye etikregler er principbaseret, men der er desværre en kedelig tendens til at fylde mere og mere på. Fra dansk side havde vi en anke om at få fastsat et mere byggeklodsorienteret regelsæt, som vi kender det fra årsregnskabslovens inddeling i a, b, c og d-klasser. Ved at tænke det samme princip ind i de etiske regler, kunne de mindste revisionshuse nøjes med at forholde sig til de første tyve sider, mens de revisionshuse, som er underlagt strengere krav, forventes at leve op til samtlige 150 sider. På den måde havde man tilgodeset den lille revisionsforretning, som ikke har en specialiseret afdeling til at sætte sig ind i tunge regelsæt. Men i den store internationale verden er det one size fits all,” lyder det fra Jesper Hansen.

Høj moral og skepsis
Der er også andre emner, der optager udvalgets arbejde. Blandt andet udfordringen med at få rekrutteret de rigtige medarbejdere til branchen fremover. For ifølge Jesper Hansen kan vi lovgive og kontrollere os til meget, men hvis vi fremover skal undgå lignende historier om hvidvask og andet svindel, handler det om at få udvalgt de mennesker, som bærer på de rigtige værdier og besidder en vis skepsis i sin tilgang til arbejdet.

“I revisorloven står, at revisor skal udføre sit arbejde med tilstrækkelig omhu og professionel skepsis. Så at agtpågivenhed er en kvalificerende faktor i jobbet som revisor, er der som sådan intet nyt i. I stedet handler det om at finde ud af, hvad professionel skepsis betyder i en tid, hvor etik og ordentlighed langt fra er en selvfølge for alle,” forklarer Jesper Hansen, som samtidig giver et forsigtigt bud på, hvordan udvalget vil gribe arbejdet an.  

“Jeg forestiller mig et tværfagligt arbejde, som inkluderer andre udvalg end blot Etikudvalget. Vi har ikke drøftet det indgående endnu, men det er en vigtig sag for mig. For mig er mere regulering på området ikke vejen frem, for hvis de revisorer og skattemedarbejdere, der arbejder med reglerne, ikke har en høj moral og ikke besidder en vis portion skepsis og undren, kan det være ligegyldigt. Fremtidens medarbejder skal evne at stoppe op, hæve blikket fra situationen og spotte de elementer, som på overfladen ser ud til at være i orden, men hvor der alligevel er noget, der stikker i en skæv retning. Men hvem er de mennesker, som kan det?” spørger Jesper Hansen.

“Jeg ved ikke, om professionel skepsis og etik er medfødte karaktertræk, eller om vi rent faktisk kan uddanne revisorerne til at tænke ud af boksen. Lidt forenklet sat op tror jeg, at det handler om, at man - for at kunne se at noget ikke hænger sammen - skal kunne kombinere høj analytisk sans med evnen til at se det abstrakte. Det er en udfordring, jeg mener, at vi i FSR-regi skal tage alvorligt,” siger Jesper Hansen. 

Debatten om audit only 
Ifølge Jesper Hansen er den store debat om manglende uafhængighed og interessekonflikter i Storbritannien og Holland også et af de emner, der med sikkerhed kommer til at præge Etikudvalgets arbejde fremover.

“Den danske revisorbranche er underlagt de samme regler som revisorerne i Storbritannien, Holland og resten af EU, så på den måde er debatten om uafhængighed mellem revision og rådgivning den samme i alle lande. Der er i øjeblikket relativt roligt i Danmark, men vi risikerer selvfølgelig, at den store opmærksomhed i Storbritannien på revisors uafhængighed kan få det til at dryppe på os. Vi har ikke oplevet de samme problemer herhjemme, som briterne har, så jeg vil gerne advare mod, at vi fra dansk side begynder at hastelovgive os ud af det. På den anden side mener jeg bestemt, at vi skal følge debatten tæt og forholde os til den i en dansk kontekst, ellers risikerer vi at få en forventningskløft,” mener Jesper Hansen.

I Storbritannien har politikerne blandt andet truet med at splitte revisionsselskaberne op i mindre enheder, men hvad det reelt kommer til at betyde er stadig uvist. Derfor kan det også være svært at vurdere, hvilken afsmitning det kommer til at have på Danmark.

“Når man diskuterer opsplitning i Storbritannien og herhjemme, bør man nøje overveje, hvad det at splitte op egentlig betyder. Skal det omfatte alle kunder eller kun de børsnoterede selskaber? Herhjemme har Erhvervsstyrelsen hilst velkommen, at SMV-revisoren er en slags virksomhedsdoktor, der både leverer bogføring og skatterådgivning, har kontakten med Skattestyrelsen og sikrer ordentlig kvalitet i regnskabs- og skatterapporteringen. Nærmest al kommunikation går gennem revisor, for så er der garanti for, at tingene går rigtigt til. Vil vi gerne ændre ved det?” siger Jesper Hansen og fortsætter:

“Eller bliver løsningen eksempelvis at brede konkurrencen ud? I Storbritannien revideres omkring 98 procent af de 350 største virksomheder af Big Four. Som følge af “audit only”-debatten har nogle af de store revisionshuse tilbudt at afgive kunder til de mindre revisionshuse blandt andet i form af joint audit, men det får revisionskunderne til at krympe sig. De mindre revisionshuse er simpelthen ikke rustet til at levere den nødvendige indsigt og service over for store børsnoterede kunder. Det vil øge risikoen for, at de får kvalitetsproblemer fremfor at hæve kvaliteten. Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre at få kørt flere revisionshuse i stilling til at revidere store koncerner, men det vil tage tid at omplacere markedet på den måde. Umiddelbart ser jeg ikke problemer i det danske marked ved, at Big Four sidder på de større virksomheder. Spørger du ude i virksomhederne, tror jeg godt, at de kunne tænke sig flere revisionshuse at vælge imellem, men det er markedet bare ikke til lige nu.”

Står det til Jesper Hansen bør vi i Danmark se tiden an lidt endnu, førend vi beslutter, hvad debatten i Storbritannien skal betyde herhjemme:

“Med den nye revisorlov i 2016 blev det vedtaget, at revisionsfirmaer fra 2020 maksimalt må levere rådgivning til en PIE, som svarer til 70 procent af det gennemsnitlige revisorhonorar over en tre-årig periode. Flere har allerede justeret deres indkøbsmønstre for rådgivningsydelser, så lad os se, om ikke det kommer til at ændre platformens fundament, inden vi begynder at fylde yderligere lovgivning på. Vi så konsekvensen ved forhastet lovgivning i Holland i 2013, da de efter en større sag indførte firma- rotation nærmest uden overgangsregler. Det medførte en enorm turbulens og fik kvaliteten til at falde helt sammen,” afslutter Jesper Hansen.