Uddannelse i personligt lederskab – en gevinst på alle områder

Digital SignaturEfter en fusion og tilgang af nye medarbejdere besluttede Torben Bang fra RevisorHuset i Risskov at tage en efteruddannelse i personligt lederskab. To år efter fulgte partner Claus Loldrup Nielsen trop. Det har skabt positive forandringer i forhold til både kunder, rekruttering, trivsel på arbejdspladsen og i kommuni-kationen medarbejderne imellem. Læs her, hvad de hver især har fået ud af et år med undervisning, udvikling og masser af udfordringer.

Tekst / Luise Boesdal, journalist 

Det var ikke de store forventninger, som Torben Bang, registreret revisor og partner i RevisorHuset, havde inden uddannelsens start. Det var en daværende kollega, der fik ham overbevist om, at han skulle tilmelde sig uddannelsen i personligt lederskab hos Bladbjerg Kibsgaard i Århus, og han var noget skeptisk.

“Jeg var meget i tvivl, og hvis jeg skal være helt ærlig, så forventede jeg reelt ingenting. Det var da spændende nok, da jeg er introvert af natur og vidste, at jeg sikkert ville blive udfordret på min person. Men var den form for uddannelse ikke bare en moderne ting, som alle skal igennem i dag?”

Det viste sig hurtigt, at uddannelsen ikke blev noget, som Torben Bang bare skulle igennem. Det blev derimod et initiativ, der satte gang i både en faglig og personlig udvikling, som har fået stor betydning for hans virksomhed, hans arbejdsliv og helhed.

Eftertænksom i den daglige ledelse
Uddannelsen har haft en positiv indvirkning på den måde, han tackler udfordringer, leder og omgås sine kolleger, fortæller han.

“Jeg er meget mere eftertænksom i min daglige ledelse, og jeg føler virkelig, at jeg er blevet væsentligt mere anerkendende over for dem, jeg omgås i hverdagen.”

Uddannelsen er meget praksis orienteret, og Torben Bang fremhæver et af de værktøjer, han bruger mest. 

“’Nøglen’ er et meget konkret kommunikations- og udviklingsværktøj, jeg bruger i beslutningsprocesser og i samtaler med mine medarbejdere, venner og bekendte. Den ligger efterhånden på rygraden og er et givende redskab i samtaler med andre, fordi jeg ikke serverer løsningen for dem, men lader dem selv finde frem til en løsning, der er brugbar for dem.”

Det at gøre sit bedste for at ”forstå og have respekt for andres model af verdenen” er også blevet noget centralt for Torben Bang. Konflikter opstår ofte, fordi vi forudsætter, at vi ser ens på tingene, når vi nu arbejder samme sted og ud fra de samme definerede mål. Men sådan hænger det sjældent sammen. Vejene hen til et mål kan være mange og forskellige, og det er ofte i mangel på den erkendelse – andres model af verdenen – at konflikter opstår.

“I dag forstår jeg meget bedre andres model af verdenen, og det har givet min kommunikation mere kant og gjort det nemmere for mig at anerkende, at vi har forskellige synspunkter og udgangspunkter”, siger han.

I det hele taget at være nærværende og anerkendende i sin kommunikation er noget af det, Torben Bang gør brug af i den daglige ledelse og i samarbejdet med andre. Øvelsen går i al sin enkelthed ud på at være fuldt ud til stede i samtalen med andre. At slukke for den indre dialog og lytte.

“At være nærværende og anerkendende i min kommunikation er i dag 100 procent implementeret i min hverdag. Den ændring i min adfærd har gjort, at jeg får så meget mere tilbage igen. Det kan jeg tydeligt mærke, og det kan de andre heldigvis også.”

Bedre feedback
Claus Loldrup Nielsen, revisor og partner i RevisorHuset, havde nogenlunde samme forbehold, da han tilmeldte sig kurset et par år efter sin kollega Torben Bang.

“Jeg var en smule skeptisk inden start og udskød faktisk uddannelsen et år på grund af noget familielogistik, men det betød så faktisk, at jeg nåede at glæde mig til kursusstart,” fortæller han.

En større grad af frihed i sin kommunikation er noget af det, han har tilegnet sig på uddannelsen – og bruger i hverdagen på kontoret.

“Jeg er blevet langt mere nærværende. Hvis en medarbejder kommer hen for at tale med mig, så drejer jeg mig i dag væk fra skærmen, holder øjenkontakt og lytter,” fortæller Claus Loldrup Nielsen.

Situationen, hvor man forsøger at lytte uden at tabe tråden fra det, man sidder og er i gang med, er sikkert velkendt for de fleste. I stedet for intentionelt at være til stede to steder på én gang er man som regel fraværende begge steder. For hvor ofte har man egentlig skabt et godt resultat eller givet et ordentligt feedback, imens man forsøgte at deltage i to dagsordener på én gang? Derfor gør en lille ting som at dreje sig væk fra skærmen og vende sig mod den person, der ønsker ens opmærksomhed, en stor forandring. For begge parter og for resultatet.

For Claus Loldrup Nielsen har fokuseringen på én ting ad gangen betydet, at hans kolleger oplever en anden grad af nærvær, når de henvender sig til ham, og ikke mindst: De får et langt bedre svar.

“Mine kolleger får langt bedre feedback fra mig i dag. I stedet for den sædvanlige med, at jeg forsøger at give et kort svar, mens det, der foregår på min skærm, kværner videre inde i hovedet, fokuserer jeg nu 100 procent på det, de gerne vil dele med mig eller spørge mig til råds om.”

Matching og klar kommunikation
Et andet redskab, som Claus Loldrup Nielsen fortæller, at han gør brug af i sit daglige arbejdsliv, er at matche dem, han samtaler med. “Jeg er blevet bedre til at møde dem, jeg taler med, på deres præmisser. Aldersmæssigt er der et bredt spænd på arbejdspladsen, og det er jeg blevet bedre til at matche i min kommunikation. Nogle medarbejdere har kun brug for en kort snak, hvor andre skal have lidt flere ord på eller en mere uddybende forklaring. Den forskel på folk er jeg blevet bedre til at tage bestik af i min daglige formidling,” siger Claus Loldrup Nielsen.

Da RevisorHuset består af medarbejdere på meget forskellige alderstrin, er det at matche sin samtalepartner et godt værktøj, da der naturligt kan være forskel på, hvordan et budskab kommunikeres bedst til en med mange års erfaring og en relativ nybegynder.

Alder og erfaring er én ting, fortæller Claus Loldrup Nielsen, flinkeskolen en anden. Hvor han tidligere havde tendens til at pakke de knap så positive beskeder ind for ikke at støde nogen, er han i dag bevidst om at være klar og tydelig i sin kommunikation. Også når det er svære beskeder, der skal gives.

“Hvor jeg tidligere havde tendens til at pakke tingene ind, så ingen blev stødt over det, jeg sagde, så siger jeg tingene mere lige ud i dag. Og det har jeg faktisk kun haft positive oplevelser med,” siger han.

Brugte uddannelsen
Af konkrete tiltag, der har været udviklende på forretningsdelen, nævner de begge, at RevisorHusets værdier er blevet implementeret med hjælp af de værktøjer, de har med fra uddannelsen.

“Jeg har taget initiativ til at få RevisorHusets værdier implementeret. Vi lærte på et af modulerne, hvordan man arbejder med målsætninger og værdier – og så tænkte jeg, at det stykke arbejde godt kunne bruges her i huset. Værdierne kom så endelig på plads i julen 2015,” fortæller Torben Bang.

Blandt værdierne i RevisorHuset er frihed under ansvar, social trivsel, humor og innovation. Og som der står på husets hjemmeside: “Det skal være sjovt at gå på arbejde i RevisorHuset. Vi sætter stor pris på en familiær omgangstone, hvor humor, selvironi og et glimt i øjet får frit spil, så længe jargonen er venskabelig og sober.”

Torben Bang fortæller, at værdierne blandt andet bliver brugt i forbindelse med rekrutteringen af nye medarbejdere. Og han vil endda gå så vidt som til at sige, at arbejdet med værdier og mål også kan aflæses på bundlinjen.

“Vi er jo ikke et stort internationalt firma som for eksempel Deloitte, og vi skal derfor kunne tilbyde nye medarbejdere nogle andre ting. Her er det, at vores værdier kommer ind i billedet. Vi tilbyder i høj grad en arbejdsplads med en stor grad af frihed under ansvar, et godt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone, hvor alle har mulighed for at komme til orde – og muligheden for en fornuftig balance mellem arbejde og familieliv,” siger han.

Det har været vigtigt i både rekrutteringen af nye medarbejdere og for husets selvforståelse, at der er blevet arbejdet godt og grundigt med værdierne, så de er blevet tydelige for alle.

Realistiske deadlines
For Claus Loldrup Nielsen har uddannelsen også været et positivt skub i retning af ikke at presse sig selv unødigt – og skabe en bedre balance mellem arbejdslivet og privatlivet.

“En konkret forandring er, at jeg er blevet langt bedre til at give kunderne en realistisk tilbagemelding på, hvornår de kan forvente, at opgaven er løst. Hvor jeg tidligere lovede dem tingene i samme uge, er jeg i dag god til at give mig selv en realistisk deadline.”

Claus Loldrup Nielsen fortæller, at han hovedsageligt gør det af hensyn til sin familie, men bestemt også af hensyn til sig selv. For som han udtrykker det:

“Hvem var det egentlig, jeg gerne ville stille tilfreds med de indimellem urealistiske deadlines? Kunden eller mig selv? Det var jo i høj grad mig selv. Kunden vil egentlig bare gerne have en klar tilbagemelding på, hvornår opgaven er løst,” siger han og tilføjer, at han efterfølgende aldrig har oplevet, at en kunde ikke var tilfreds med den deadline, der er blevet sat for opgaven.

“I dag arbejder jeg i langt højere grad ud fra den læresætning, at det er vigtigere at melde noget ud, man rent faktisk kan holde, fremfor at være så hurtig som mulig og knokle sig selv helt i knæ. Det får hverken min kunde, min familie eller jeg noget godt ud af på den lange bane.”

En anden vigtig ting, han har taget med sig, er, at det er godt at være fleksibel.

“I forhold til personaledelen skal man være fleksibel for at få mest indflydelse. Skråsikkerhed kommer man sjældent langt med.”

Om uddannelsen i personligt lederskab Uddannelsen i personligt lederskab hos Bladbjerg Kibsgaard er en ét-årig MasterCoach-uddannelse til medarbejdere, ledere og selvstændige, der vil have høj faglig standard og en personlig mentor under uddannelsesforløbet.

Det er en uddannelse for dem, der gerne vil udvikle sig selv, men også er interesseret i at udvikle medarbejdere, teams og hele organisationer. Det er også en uddannelse for dem, der enten har mærket stress på egen krop eller har ansvar for medarbejdere, der har været sygemeldt med stress eller haft symptomer på det.

Nærvær fremfor lektier
Coachuddannelsen adskiller sig fra andre uddannelser ved at kræve stort nærvær og tilstedeværelse under selve uddannelsesdagene, men ikke beror på en masse læsning og opgaveløsning imellem modulerne.

“Vi gør det til noget meget konkret for kursist- erne at udvikle det personlige lederskab. Vi kræver som undervisere maksimalt af kursisterne, når vi er sammen på uddannelsesmodulerne, men i tiden imellem skal de ikke bruge tid på at tilegne sig en masse teoretisk viden, men snarere have fokus på at implementere de værktøjer, de har lært i deres hverdag. Personligt lederskab udvikles bedst med “learning by doing",” siger Lisbet Bladbjerg.

Uddannelsen består af 200 timers undervisning og supervision, fordelt på seks moduler henover 10 måneder. Her bliver kursisterne introduceret til en række værktøjer (og udfordringer), der på hver sin måde bidrager til udviklingen af det personlige lederskab – og træner kursisterne i at justere eller forandre tankegange og adfærd, der skygger for deres mål.

“Med personligt lederskab mener vi, at vi uddanner vores kursister i at lede sig selv og andre. De bliver mere bevidste om deres værdier og mål og derfor meget dygtigere til at navigere efter dem. Noget, der smitter positivt af på både arbejdsglæde og bundlinje,” siger Helle Kibsgaard.


Omtanker – en bog om personligt lederskab
Er man interesseret i at vide mere om, hvad Helle Kibsgaard og Lisbet Bladbjerg lærer fra sig på uddannelsen, kan man få et indblik i, hvad personligt lederskab er i praksis i den nyligt udkomne bog: “Omtanker” .

Omtanker er en bog, der indeholder essensen af det, Lisbet Bladbjerg og Helle Kibsgaard underviser i. Ikke ment på den måde, at man blot kan nøjes med bogen. Deres uddannelse skal opleves og gennemleves sammen med andre. Men ment på den måde, at man får et godt indtryk af, hvilke øvelser og udviklingsværktøjer, der arbejdes med på uddannelsen.

Nogle af de spørgsmål og dilemmaer, som bogen kommer ind på, er blandt andet muligheden for at ændre på den situation, man befinder sig i. Muligheden for at ændre på sine egne reaktioner og muligheden for at gøre det, man gerne vil – fremfor at gøre det, man synes, at man bør.