Rigid regulering er ikke den rigtige recept

FSR i medierne

Indlæg bragt i Berlingske den 23. maj 2013.
Af administrerende direktør i FSR - danske revisorer, Charlotte Jepsen, og formand for FSR - danske revisorer, Morten Speitzer. 

Stik imod parolerne i partiernes erhvervspolitiske programmer er et hurtigt kørende reguleringslokomotiv på vej fra Bruxelles ind over de danske grænser. Det var finanskrisen, der satte lokomotivet i gang, og den finansielle sektor har allerede oplevet en tsunami af detailregulering, som er motiveret af et ønske blandt de politiske beslutningstagere om at vise handlekraft efter, at flere banker kom i økonomisk nød under finanskrisen. Nu er tiden så kommet til revisorerne, som er blevet anklaget for at have været for ukritiske og lemfældige i deres revision. Hvordan kan en virksomhed gå ned, når revisor har givet en blank påtegning, har spørgsmålet lydt igen og igen.
Det kommer for vidt at tage den diskussion op her.
Vores ærinde er i stedet at holde politikerne fast på parolerne i skåltalerne om at undgå snærende og unødvendig regulering. Første prøve kommer til at stå 29. maj, når de nationale regeringer i EU skal drøfte rammerne for den fremtidige regulering af revisorbranchen og dens kunder.
Indtil videre har EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet talt. Nu venter vi spændt på Ministerrådet.
Hvad har den danske regering og det danske folketing tænkt sig at gøre? Ja, det er et godt spørgsmål.
Revisorforeningens målsætning har hele tiden været at fastholde en høj kvalitet i revisionen og styrke revisors uafhængighed. Og dernæst at sikre, at det sker, uden at erhvervslivet påføres unødige omkostninger.

DER ER I DEN FORBINDELSE grund til at rose Europa-Parlamentets politikere for at vægte hensynet til kvalitet i revisionen fremfor rigid regulering.
Reguleringen af revisorbranchen skal sikre, at der er tillid til virksomhedernes regnskaber og skabe fundament for stabile finansielle markeder og økonomisk vækst. Der må ikke herske tvivl om, at revisor og revisionsfirmaet er uafhængige og har kompetencerne, regelsættet og systemerne til at sikre høj kvalitet i revisionen. Det har parlamentarikerne haft blik for. Det er et modigt standpunkt på et tidspunkt, hvor automatreaktionen på virksomhedsnedbrud og kollaps i den finansielle sektor oftest har været krav om yderligere detailregulering uden forudgående overvejelser om konsekvenserne.
Der er grund til at glæde sig over, at Parlamentet dermed har sagt nej til Kommissionens firkantede forslag om, at de store virksomheder skal tvinges til at skrifte revisor hvert sjette år, og at de ikke må købe rådgivningsydelser af den generalforsamlingsvalgte revisor.
I revisorforeningen har vi, lige siden Kommissionen fremlagde sine første tanker om at indhegne relationen mellem de store virksomheder og den generalforsamlingsvalgte revisor, sat spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i Kommissionens forslag. Den danske regering har udtrykt sympati for Kommissionens overvejelser, men har grundlæggende ikke meldt klart ud. Derfor har vi - forud for det vigtige møde mellem de nationale regeringer i Ministerrådet - skrevet til erhvervs-og vækstminister Annette Vilhelmsen, at Kommissionens forslag om rigid regulering ikke er den rigtige recept, hvis politikerne vil sikre revisors uafhængighed og fortsat høj kvalitet i revisionen. Hvis den danske regering og Folketinget vil sikre, at reguleringen af revisorbranchen skal bidrage til at skabe vækst i Danmark og de andre europæiske lande, så er der kun én vej at gå, og det er at indføre de internationale revisionsstandarder og det internationale etiske regelsæt. Det vil sikre, at europæiske virksomheder ikke underlægges andre regler end deres konkurrenter i andre lande.

BEREGNINGER VISER, at regningen til de danske virksomheder for Kommissionens forslag let kan løbe op i en halv milliard kr. årlig. Det er dyrt for virksomhederne at skulle skifte revisionsfirma og begynde forfra, hvert sjette år. Og det gør det alt andet lige dyrere og formentlig også dårligere, hvis de store virksomheder ikke kan købe rådgivning hos deres generalforsamlingsvalgte revisor, som trods alt må formodes at have et ganske betydeligt kendskab til virksomheden.
Hverken Kommissionen eller andre har kunnet dokumentere, at revisionen vil blive bedre af at tvinge virksomhederne til at skifte revisionsfirma hvert sjette år eller forbyde dem at købe rådgivning hos deres revisor. Tværtimod ligger der analyser af revisionsmarkedet i Danmark, der slår en pæl gennem myten om, at revisor er i lommen på sine kunder. Blandt de 100 største danske virksomheder skifter man revisor i gennemsnit mellem hvert sjette og tolvte år, og ser man på de ydelser, som danske revisionsfirmaer sælger til deres store revisionskunder, er syv ud af ti kr. honorar fra revision eller revisionslignende opgaver.
Der er således ikke noget i tallene, der tyder på, at revisorerne ikke er uafhængige. Her er der god grund til, at Folketinget lytter til kollegaerne i Europa-Parlamentet, som foreslår, at hver og en af de kroner, der ikke vedrører den lovpligtige revision, skal godkendes af revisionsudvalget. En effektiv og langt mindre byrdefuld måde at håndtere det på end Kommissionsforslaget.

I DANMARK er vi gået forrest og har allerede fulgt op på finanskrisen med ny lovgivning. En lovgivning som sikrer, at de generalforsamlingsvalgte revisorer i den finansielle sektor altid har de fornødne kvalifikationer og kompetencer. En lovgivning, som dermed entydigt er med til at sikre fortsat høj kvalitet i revisionen af de finansielle virksomheder.
Det vil derfor være naturligt at bringe de danske initiativer i spil, når den danske regering skal til forhandlingsbordet i Bruxelles, fremfor at lægge gift for især de finansielle virksomheder med yderligere lovgivning, som i bund og grund har det samme formål, nemlig at sikre høj kvalitet i revisionen.
Et konkurrencedygtigt erhvervsliv uden snærende regulering! Det er nu, parolerne i skåltalerne skal stå deres prøve, og politikerne skal vise, at handling følger ord. Vores opfordring skal lyde: Walk the talk. Det vil kalde på respekt, hvis Folketingets politikere følger op på vækstpakken med endnu bedre rammer for vækst og beskæftigelse.