Smid nu ikke barnet ud med badevandet

Indlægget er fra Børsen den 11. april 2018
Af Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark, Jens Klarskov, administrerende direktør hos Dansk Erhverv, Ane Buck, administrerende direktør i SMV-Danmark, og Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR – danske revisorer.
Læs indlægget hos Børsen

Det skal være slut med manuelt arbejde med årsregnskaber i de mindre virksomheder, lyder det fra regeringen. Vi støtter initiativet.

Kan et årsregnskab klares uden at røre en finger?

Næppe, men med den hastige digitale udvikling er det ikke længere et fjernt fremtidsscenarie, at det manuelle arbejde kan reduceres til væsentlige ledelsesmæssige skøn og vurderinger, mens opstilling og sikring af talmæssig sammenhæng m.v. foretages på automatisk vis. Et udviklingsarbejde, som flere aktører arbejder ihærdigt med - og som vi støtter.

Men projektet må ikke ende med at fjerne den værdifulde viden, der ligger i årsregnskaberne.

Væsentlige oplysninger skal ikke fjernes, blot fordi de er vanskelige at digitalisere.

Virksomheder, rådgivere, investorer, iværksættere og banker bruger disse data.

Gå forlæns ind i fremtiden
Vi foreslår, at indsatsen fokuseres, så den har som mål at skabe flere og bedre data til gavn for væksten i erhvervslivet.

Vi vil med regeringens egne ord gerne sikre, at vi går "forlæns ind i fremtiden".

Regeringen forventes i 2018 at lancere et omfattende digitalt projekt kaldet automatisk erhvervsrapportering (AER).

Første milepæl er automatisk opstilling af regnskaberne for de små og mellemstore virksomheder - som vi kender det fra vores egen personlige selvangivelse fra Skat.

Hvis manuelle processer kan automatiseres, kan det reducere den tid, virksomhederne bruger på indberetningerne til det offentlige. Det er indiskutabelt en fordel.

Årsregnskabet er nøglen
Men ambitionerne bør ikke stoppe her. Vi ønsker os, at det også er et mål, at den automatisering, der nu lægges op til, giver dansk erhvervsliv adgang til flere og bedre regnskabsdata, sådan som det også er tænkt i regeringens nye digitale strategi: "Regeringen vil fortsætte arbejdet med at gøre flere offentlige data tilgængelige for dansk erhvervsliv (?), der kan åbne for, at virksomheder kan skalere nye forretningsmodeller og ydelser."

En stor del af de offentlige data findes nu engang i virksomhedernes årsregnskaber, der fortsat vil være hoveddøren, man går ind ad, når man vil vide, hvordan en virksomheds økonomiske tilstand er.

Optimer brugen af data
Virksomheder kan eksempelvis benytte bedre data til at beskytte sig mod unødige tab ved "dårlige" kunder.

De kan via Virk.dk og CVR-registeret nemt og hurtigt indhente økonomiske oplysninger om kunden, inden varer bliver sendt afsted.

De kan bruge regnskabsdata til at benchmarke sig mod resten af dansk erhvervsliv og dermed øge deres egen konkurrenceevne.

Data om virksomheden er også afgørende for at få finansiering fra banken.

Mangler væsentlige oplysninger, stiger risikoen for, at virksomheden ikke opnår finansiering - og opnås finansieringen alligevel, vil det ofte være på dårligere lånevilkår.

Og når virksomhederne kan kombinere regnskabsdata med f.eks. data om byggetilladelser, vejret eller data på onlineløsninger og fra egen webshop, så giver det nye forretningsmuligheder.

Adgangen til data og den gennemsigtighed, det danske system giver, er samtidig med til at øge tilliden mellem virksomheder, og det giver færre omkostninger for alle parter.

Den digitale model på cvr- og regnskabsområdet virker, og den betyder noget for tusindvis af virksomhedsejere hver dag.

Alle danskere har fri og lige adgang til disse data.

Denne unikke styrkeposition skal vi udbygge, så det bliver endnu nemmere at drive virksomhed i Danmark.

Unik datapool
Vi opfordrer derfor til, at regeringen ser vores cvr-register og årsregnskaberne som en unik datapool og et system, der kan bruges til at styrke databrugen i det danske erhvervsliv - både hos mindre og større virksomheder, men også hos rådgivere.

Vi vil gerne bidrage til dette vigtige arbejde.

For er vi ikke ambitiøse, og kører vi endnu en gang blot hen over årsregnskaberne med grønthøsteren for at kunne fremvise hypotetiske byrdelempelser, så overser vi potentialet i digitaliseringen og går ikke forlæns, men baglæns ind i fremtiden.

Vi bør kunne opnå begge dele: At spare virksomhedernes tid med bogføring og regnskab uden at gå på kompromis med kvaliteten og mængden af regnskabsdata.