Nr. 3 Lempelse af revisionspligten i et nyt perspektiv

DebatTV2 og andre danske medier har de seneste uger afsløret, det der fremtræder som systematisk skatteunddragelse og sort arbejde i et ikke ubetydeligt omfang blandt danske virksomheder. Der er potentielt tale om et tocifret milliardbeløb, som går uden om statskassen.

Regnskab

Af Peter Gath, formand for FSR - danske revisorer og Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR - danske revisorer. Leder bragt i Revision og Regnskabsvæsen, marts.

Flere eksperter fra blandt andet universiteterne har peget på, at lempelsen af revisionspligten har medvirket til, at det er blevet nemmere at flyve under myndighedernes radar og snyde i skat. Det har ført til et politisk ønske om, at Erhvervsminister Brian Mikkelsen gennemfører en uvildig undersøgelse af konsekvenserne af at have lempet revisionspligten.

Ønsket kommer i kølvandet på, at den svenske rigsrevision har gennemført en undersøgelse af konsekvenserne af at lempe revisionspligten i Sverige. Konklusionen fra den svenske rigsrevision er ganske klar: Flere virksomheder i brancher med høj risiko for økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse har fravalgt revision. Regnskaberne er blevet mere fejlbehæftede og dermed mindre retvisende. Og de berørte offentlige myndigheder har ikke formået at kompensere for de negative konsekvenser af at lempe revisionspligten. Den svenske rigsrevision anbefaler på den baggrund, at den svenske regering genindfører revisionspligten.

Fritagelsen for revision har både i Sverige og i Danmark primært været drevet af et politisk ønske om at forenkle reglerne og lempe byrderne, uden at der har været foretaget en egentlig analyse af pro et contra i et større samfundsmæssigt perspektiv. Politikerne har i årevis talt om at lempe erhvervslivets byrder ved blandt andet at fjerne revisionspligten for mindre virksomheder. Daværende økonomiminister Margrethe Vestager gik så langt som at sige, at en krone sparet på din revisorregning, det er en krone på bundlinjen, som kan investeres og få virksomheden til at vokse.

Undersøgelsen fra den svenske rigsrevision viser, at lempelsen af revisionspligten ikke har skabt vækst og lønsomhed i de svenske virksomheder, der har fravalgt revision – nærmere tværtimod. Analyser foretaget af Copenhagen Economics indikerer det samme billede i Danmark. Fravalg af revision påvirker kreditvurderingerne negativt, og giver dermed højere låneomkostninger. Virksomhedernes omkostninger til ekstern finansiering kan derfor overstige besparelsen ved fravalg af revision.

De forhold bør sammen med en vurdering af effekterne på regelefterlevelsen, risikoen for skatteunddragelse og anden økonomisk kriminalitet, samt effekten på skatteprovenuet tages med i en samlet analyse af fordele og ulemper ved at fritage virksomheder for revisionspligt. En sådan analyse vil kunne danne grundlag for, at myndigheder, erhvervsliv og revisorbranchen kan være fælles om at fremhæve nogle af de faldgruber, der kan være, når der ikke længere er revision, og herunder gøre en fælles indsats for, at det bliver tydeligere, hvornår virksomheder tilknytter en revisor eller ej.

Vi er ikke i tvivl om, at det har betydelig værdi både for virksomhederne og samfundet, at der er en revisor tilknyttet ved udarbejdelsen af virksomhedernes finansielle årsregnskaber. Vi respekterer i sagens natur, hvis politikerne vil fastholde, at de mindre virksomheder skal fritages for revisionspligt. Vi tillader os blot at stille spørgsmål ved den argumentation, der hidtil har været fremført, om at lempelsen af revisionspligten har været en gevinst for både virksomheder og samfund.

Revision skal ikke være et krav for revisorernes skyld – men være i samfundets interesse. Det giver derfor efter vores opfattelse mening, at forholdene undersøges nuanceret og grundigt. Hvor grænsen for revisionspligt skal ligge er et politisk valg. Valget handler om at finde den rette balance mellem hensynet til at gøre det lettere at drive virksomhed og hensynet til skabe hensigtsmæssige vilkår og rammer for dem, der anvender regnskabsmæssige informationer til at træffe beslutninger på. Noget kunne tyde på, at denne balance alt andet lige er ved at skride, eller i det mindste er kommet i ubalance.

Løsningen er ikke nødvendigvis at genindføre revisionspligten. Men det er nærliggende, at der snarest gennemføres en grundig og uvildig tværministeriel undersøgelse af, hvilke konsekvenser det har haft for eksempel regelefterlevelsen, omfanget af skatteunddragelse og anden økonomiske kriminalitet samt skatteprovenuet at fritage et større antal virksomheder for revisionspligt. Og derefter på den baggrund at foretage en grundig vurdering af, hvilke tiltag, der måtte være behov for. Vi medvirker gerne med konstruktive bidrag.