Nr. 7 Tillid til og transparens i de politiske beslutningsprocesser

DebatI begyndelsen af juni måned præsenterede Rigsrevisionen den længe ventede beretning om utilsigtede konsekvenser af at have lempet revisionspligten.

KvalitetVærdien af revision

Af Peter Gath, formand for FSR - danske revisorer og Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR - danske revisorer. Leder bragt i Revision og Regnskabsvæsen, juli.

I begyndelsen af juni måned præsenterede Rigsrevisionen den længe ventede beretning om utilsigtede konsekvenser af at have lempet revisionspligten. Rigsrevisionen udtrykker kritik af de involverede ministerier – Erhvervs- og Skatteministeriet – for ikke at have gjort en tilfredsstillende indsats for at modvirke utilsigtede konsekvenser af lempelsen af revisionspligten. Det gælder både i forhold til at sikre, at Folketinget havde de fornødne oplysninger om konsekvenserne af lovforslaget og den efterfølgende opfølgning på, om lovgivningen har virket efter hensigten.

Det forløb, beretningen vedrører, er historieskrivning, og der er ikke grund til at dvæle længe ved fortidens fejltagelser og forsømmelser. Men der er grund til at tage ved lære. Ministerierne og øvrige offentlige myndigheder skal omhyggeligt sikre, at Folketinget har de fornødne oplysninger til at træffe beslutninger og vedtage lovgivning. Både oplysninger, der understøtter lovforslagene og oplysninger om eventuelle betænkeligheder og mulige utilsigtede konsekvenser.

Transparens i de politiske beslutningsprocesser er vigtig for befolkningens tillid til de politiske system. Der kan opstå situationer, hvor et politisk ønske ikke understøttes af fakta, og det er der som udgangspunkt ikke noget galt i. Det indebærer imidlertid, at lovgivningen grundlæggende skal motiveres politisk, og ikke foregive at være med afsæt i faktuelle forhold.

Det gælder også de løbende lempelser af revisionspligten, som Folketinget har gennemført igennem de seneste to årtier. Det er et legitimt synspunkt, at man ønsker at fjerne en økonomiske byrde på de mindre virksomheder. Men det er ikke rimeligt at efterlade et indtryk af, at det nærmest er en gratis omgang.

Mediernes afdækning af momskarruseller og systematisk skattesnyd med brug af tvivlsomme selskabskonstruktioner og dubiøse stråmænd viser med al ønskelig tydelighed, at det har en pris, at undlade at kontrollere, hvad enten det er offentlig kontrol eller den sikkerhed, der ligger i, at virksomhedernes regnskaber bliver revideret.

Derfor bør det nye Folketing og den ny regering bruge Rigsrevisionens beretning til at sikre et fuldstændigt billede af pro et contra ved at fastholde den nuværende grænse for revisionspligt. Det er velbeskrevet, at det sikrer en bedre kvalitet i virksomhedernes regnskaber, at en godkendt revisor medvirker ved udarbejdelsen. Det er dokumenteret, at kontroltrykket har været faldende, selvom de enkelte kontroller giver anledning til betydelige efterreguleringer. Og det har uomtvisteligt kostet statskassen et ikke ubetydeligt milliardbeløb, at revisionspligten er blevet lempet.

Vores forslag er velkendte. De mindre virksomheder skal som minimum have en assistanceerklæring på årsregnskabet fra en godkendt revisor. Virksomheder, som fravælger at benytte en godkendt revisor, skal underlægges skærpet skattekontrol. Nyetablerede virksomheder skal have pligt til at få assistance fra en godkendt revisor til årsregnskabet de første år. Og virksomheder, der bevidst snyder med moms og skat – og undersøgelser viser, at det faktisk er hver tiende virksomhed – skal pålægges et moms- og skattetjek af en godkendt revisor i en efterfølgende periode.

Nogle vil beskylde os for alene at tænke i egen forretningsinteresse. Og ja, forslagene vil give øget omsætning til revisorbranchen. Men det er ikke af hensyn til revisorbranchen, at man skal rulle lempelserne af revisionspligten tilbage. Det skal man af hensyn til samfundsøkonomien og offentlighedens tillid til det politiske system og erhvervslivet.

Det netop overståede folketingsvalg fandt sted på et tidspunkt, hvor offentlighedens tillid til politikerne, til de bærende institutioner og til erhvervslivet generelt er på et lavt niveau, og hvor kun en mindre del af befolkningen opfatter, at udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. Hvis den tillid skal genoprettes, er det alfa og omega, at der er en oplevelse i befolkningen af, at “good citizenship” betaler sig. Et nyt Folketing og en ny regering har derfor en vigtig opgave i at skabe rammer for erhvervslivet, som på de ene side belønner innovation, foretagsomhed og investeringslyst og på den anden side kontrollerer og sanktionerer de virksomheder, som uberettiget skaffer sig fordele på bekostning af det øvrige erhvervsliv.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198